Chemsex

Kontakt os 

Hos AIDS-Fondet har vi forskellige tilbud til dig, der har erfaring med stoffer og chemsex. Chemsex er betegnelsen for sex, mens man er på stoffer. Leger du med tanken om chemsex eller dyrker du det? Hos AIDS-Fondet er vi chems-friendly, hvilket betyder, at vi ikke løfter pegefingre, men er åbne og fordomsfri, når vi taler om chemsex. 
 
I vores personlige rådgivning kan du få hjælp til at navigere mere sikkert rundt i chems-miljøet, og du kan få hjælp til at komme ud af det igen. Hvis du gerne vil ud af chemsex og mangler en ekstra støtte, så er vores ”Sammenkogt”-tilbud måske noget for dig – her kan du være med i et netværk af mennesker, der laver mad sammen og støtter hinanden i en hverdag uden chemsex.

Er du i tvivl om vores tilbud er noget for dig – eller har du spørgsmål om chemsex? Så send os gerne uforpligtende dit nummer eller e-mail og vi kontakter dig.  


Fakta

Når vi i Checkpoint taler om chemsex, så er det oftest disse stoffer, vi taler om: 

  • Kokain/coke 
  • MDMA/ecstasy 
  • GHB/GBL/fantasy
  • Amfetamin/speed 
  • Crystal meth/Tina/T 
  • Ketamin 
  • Mephedron

Nyt netværk - nye venskaber

Vi mødes hver 14. dag i vores lokaler centralt i København. Vi laver mad sammen og taler om løst og fast. Vi tager udgangspunkt i et nyt tema hver gang med det overordnede formål at støtte hinanden i en hverdag uden chems.

Det handler om at opbygge nye netværk uden for chemsex-miljøet. Det handler om nye venskaber. Og så handler det om mad.

Med udgangspunkt i dine behov

Behovene for samtale og socialt samvær er forskellige – ligesom grundene til, at chemsex tager overhånd er forskellige. Derfor synes jeg, vi skal tage en snak, hvis du er interesseret. Så kan vi tage udgangspunkt i dine behov.

Det er min erfaring, at chemsex både kan være udfordringen i sig selv – men det kan også for mange have været en behandling af et andet, underliggende problem. Det er vigtigt, at vi får talt lidt sammen om det, inden du kan blive en del af gruppen.