Find fakta om sexsygdomme
Her finder du alt, du skal vide om de mest almindelige sexsygdomme i Danmark. Vi guider dig gennem symptomer, test og beskyttelse - så du er bedre klædt på, når du er klædt af.
De største sexsygdomme
Klamydia
Læs mereKlamydia er den mest udbredte sexsygdom i Danmark. De fleste kan ikke mærke, de har klamydia.
Gonorré
Læs mereFlere og flere får gonorré. Nye varianter giver ikke symptomer, så det er en god ide at blive testet.
Syfilis
Læs mereSyfilis er sjælden – men tilfældene stiger. Syfilis begynder ofte med et står ved skeden, på penis eller anus.
HPV (kønsvorter)
Læs mereDækker over mere end 100 forskellige virustyper. Vi anbefaler test til personer med livmoder. Og vi hjælper dig gerne på vej.
Hepatitis A, B og C
Læs mereHepatitis er en virus, som angriber leveren. Sygdommen kaldes også leverbetændelse og findes i flere udgaver.
Mpox (abekopper)
Læs mereMpox er ikke særlig udbredt. Det typiske symptom er små blærer, som kan minde om skoldkopper.
symptomer
De fleste får ikke symptomer
Du kan ikke altid mærke, at du har en sexsygdom, og symptomerne kan variere fra person til person.
Hvis man får symptomer er det typisk udflåd, svie eller sår på penis, vagina eller ved endetarmen. .
Er du i tvivl om du har fået en sexsygdom? Besøg Checkpoint eller gå til din egen læge, hvis du har haft ubeskyttet sex med flere partnere.
Test
Skal du testes for en sexsygdom?
Vi har dig! I Checkpoint kan du blive testet for sexsygdomme. Først finder vi sammen ud af, hvilke test der er relevante for dig. For klamydia og gonorré bliver du instrueret af en af vores rådgivere – og så tester du ellers dig selv, alle de steder, hvor du har haft sex. Skal du testes for hiv og syfilis foregår det ved en priktest, som en af vores testere foretager.
Føler du dig nervøs for at blive testet? Det er helt okay - hos vores testere er du i bedste hænder, og de står klar til at svare på alle dine spørgsmål. I videoen her viser Amelia Have dig, hvordan det kan se ud, når man tager en oral selvtest for gonorré.
Beskyttelse
Sådan beskytter du dig mod sexsygdomme
Der er flere måder, du kan beskytte dig mod sexsygdomme. Du kan bruge kondomer , slikkelapper , handsker, femidom og fingerkondom. Der findes også vacciner, som beskytter mod bestemte sexsygdomme. Og både PEP og PrEP beskytter mod hiv. Det vigtige er, at du finder det, som virker for dig. Vi anbefaler at du bliver testet, når du har haft ubeskyttet sex med nye partnere.
behandling
Velbehandlet hiv smitter ikke
Når du har hiv og er i behandling, så kan du ikke overføre hiv til andre. Der er nemlig så lidt virus i blodet, at det ikke kan overføres. Det har over 77.000 knald bekræftet i en kæmpe undersøgelse.
Ring til os
Sexsygdomme er meget almindelige, selvom det kan være svært at tale om. I Checkpoint er vi vant til at tale om sex, så ring til os hvis du har spørgsmål.
Vores nummer er +45 33 91 11 19
Vi har åbent alle hverdage mellem kl. 10:00-14:00.