Tilbud til dig
Tal med os om livet med hiv
De fleste, der får en kronisk sygdom, oplever perioder, hvor det er svært. Det er meget menneskeligt og det kan gå op og ned, ligesom med andre ting i livet.
Hvis du bekymrer dig og har tankemylder eller bare brug for at dele dine oplevelser med nogen, så tag fat i os. Vores dygtige rådgivere står klar til at hjælpe dig på vej til at finde mere ro med din hiv-diagnose.
Vi tilbyder hjælp til
Vores behov er forskellige, og det kan være forskelligt, hvornår vi har behov for nogen at tale med. Det kan være, når du lige har fået diagnosen hiv, eller når du efter nogle år som hiv-positiv oplever ændringer i din livssituation.
I Checkpoint er vi vant til at tale om livet med hiv – og vi har talt med mange, som har været i lige præcis den situation, som du er i lige nu. Sammen finder vi ud af, om du har brug for:
Et enkelt møde
Et længere forløb
Gruppeforløb
Sociale arrangementer
Hvis du er nysgerrig på, om det er noget for dig, så kom ind til en uformel snak over en kop kaffe. Vi kan også gå en tur, starte med at tale på telefon eller mødes online.
Du kan få rådgivning i København, Aarhus og Odense. Og du aftaler selv et tidspunkt med vores rådgivere, som passer dig.
Udfyld formularen, så skriver vi eller ringer dig op.
Du er ikke alene
Hvem møder du hos os?
Vores rådgivere er højt specialiserede. De har en uddannelse som enten sexolog, terapeut eller socialrådgiver. Og de er vant til at tale om livet med hiv.
De fleste har mange års erfaring med rådgivning om hiv og emner som overgreb, sex på stoffer, LGBT+ trivsel og sundhed. Nogle af rådgiverne har også personlige erfaringer med de ting, vi rådgiver om.
Når du taler med en af vores rådgivere, finder I sammen ud af, hvad der giver mening for dig.
Vil du høre mere?
Vi går op i diskretion og fortrolighed
Vi ved, at diskretion og anonymitet kan være vigtigt for at skabe et trygt rum. Derfor er alt, hvad du taler med os om, fortroligt. Og vi fører ikke journal. Så det, du deler med os, bliver i rummet og samtalen.
Vær med i Ungegruppen
Hvis du er 15-35 år og lever med hiv, kan du være med i Ungegruppen i København.
Her mødes vi en gang om måneden og taler sammen over et godt måltid mad.
støt os
Vi kæmper mod frygt og fordomme
I Checkpoint arbejder vi på at udfordre de normer, der er skadende for vores seksuelle sundhed og for at leve vores bedste liv. Vi kæmper mod forældede normer om køn og seksualitet og tager udgangspunkt i dine ønsker for dit liv.
Når man har hiv og er i behandling, kan man leve sit liv ligesom alle andre, og man kan ikke give hiv videre.
Vi kæmper for at nedbryde frygt og fordomme om livet med hiv - både i befolkningen, i sundhedsvæsenet og i de systemer, der ikke følger med tiden. Så vi kan leve vores bedste liv - også med hiv. Vær med i kampen mod frygt og fordomme.
Ring til os
I Checkpoint er vi vant til at tale om sex, sexsygdomme, køn, krop og livet med hiv. Ring til os, hvis du har spørgsmål.
Vores nummer er +45 33 91 11 19
Vi har åbent alle hverdage mellem kl. 10:00-14:00.