Tal med os
I Checkpoint kan du tale med os om din seksuelle sundhed. Vi tilbyder gratis samtaler og gruppeforløb. Vores dygtige sexologer og rådgivere er vant til at tale om sex, seksualitet, køn, krop, grænser, hiv og sex på stoffer.
Læs alt, om hvad vi tilbyder, her på siden.
Hvad kan du tale med os om?
I Checkpoint kan du tale om det, der fylder for dig ift. sex, hiv, grænser og seksuel sundhed.
Du kan tale med os om:
At være LGBT+ person og få sine grænser overskredet seksuelt eller have været udsat for overgreb eller voldtægt
Sex på stoffer - både hvis du overvejer det eller oplever udfordringer med det
At være minoritetsetnisk og tumle med tanker om køn, krop og seksualitet
At leve med hiv eller være pårørende
Hvis vi ikke kan hjælpe dig i vores tilbud, guider vi dig også gerne videre.
Læs mere om vores tilbud her på siden.
Få hjælp
Var det over grænsen?
Har du oplevet, at dine grænser er blevet overtrådt i forbindelse med sex? Har du det mærkeligt efter sex? Eller er du i tvivl, om du har været udsat for et overgreb?
Så husk, at du kan tale med os.
Vores terapeuter og sexologer er vant til at tale om sex, seksualitet og grænser. Og de har talt med mange, som har stået der, hvor du er nu.
-1080x1350.jpg)
Tal med os om sex på stoffer
I Checkpoint ved vi (næsten) alt om sex på stoffer, og vi vil meget gerne tale med dig. Du kan tale med os, hvis du overvejer sex på stoffer eller hvis du føler, at sex på stoffer fylder for meget i dit liv.
Læs mere om vores rådgivning og gruppeforløb her.
Tal med en rådgiver, der forstår
Hvis du har sex på stoffer eller er nysgerrig på det, så kan du tale med os. Læs mere om chemsex, og hvad vi kan hjælpe dig med her.
Gruppeforløb om sex på stoffer
Fylder sex på stoffer for meget i dit liv, og vil du gerne stoppe helt? Så er vores gruppe måske noget for dig.
Tal med os om livet med hiv
De fleste, der får en kronisk sygdom, oplever perioder, hvor det er svært. Det er meget menneskeligt og det kan gå op og ned, ligesom med andre ting i livet.
Vores dygtige rådgivere står klar til at hjælpe dig på vej til at finde mere ro med din hiv-diagnose. Læs om vores tilbud til dig der lever med hiv her.
Tal med en erfaren rådgiver
I Checkpoint er vi vant til at tale om livet med hiv. Uanset om du lige er testet positiv eller har levet med hiv i mange år, er vores rådgivere klar til at tale med dig.
Vær med i ungegruppen
Er du 15-35 år og lever du med hiv? Så er ungegruppen måske noget for dig.
Vær med i gruppen på engelsk
I gruppen taler vi om livet med hiv og hjælper og støtter hinanden. Gruppen foregår på engelsk.
Om Checkpoint
”Jeg bliver altid mødt med respekt og forståelse. Det er for mig flovt at tale om sex, men de formår altid at gøre det trygt og okay for mig at tale om. Det hjælper mig ret meget ift. min egen accept af krop og seksualitet"
Bliv testet for sexsygdomme
I Checkpoint kan du få test for klamydia, gonorré, hepatitis C, syfilis og hiv.
Sammen finder vi ud af, hvilke tests der giver mening for dig.

Ring til os
I Checkpoint er vi vant til at tale om sex, seksualitet, køn og krop. Ring til os hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide hvad vi kan tilbyde dig.
Vores nummer er +45 33 91 11 19
-1080x1080.png)
Vær med i kampen for seksuel sundhed
Køb en sexet mulepose. Overskuddet går til Checkpoints arbejde. Det gør en kæmpe forskel.
Illustrationerne er lavet og doneret af Hugo Arruda.
-1080x1080.png)