José kan kun have sex på stoffer
José er lige kommet hjem og har netop kastet sig på sengen efter to dage med masser af god, vild og grænseoverskridende sex.Han smiler for sig selv, men det er ligesom om, at et mørke presser sig på. José føler en knude i maven.
Læs hele historien om José her.
José drømmer om at connecte
José har kun sex på stoffer. Når han har sex på stoffer, så har han det godt, både med sig selv og med dem, han leger med. Han kan det hele og han kan blive ved længe.
Når han ikke tager stoffer, er det noget helt andet. Hans rejsning falder. Han kan ikke give sig hen til sexen og dem, han har det med. Og slet ikke, hvis det er nogen, han kender eller har haft sex med før.
Et sted, dybt inde i José, længes han efter at connecte sådan rigtigt med nogen – uden stofferne. Han længes efter bare at kunne have sex og nyde det, uden at være påvirket. Måske endda også at få en partner, hvor sexen og stofferne ikke er det vigtigste.
Men han ved ikke hvordan. Det er som om, han har glemt, hvordan man flirter. Tit kan han heller ikke overskue at forholde sig til folks navne eller deres personlige historier. Det kommer ligesom for tæt på. Når det kommer til stykket, tror han faktisk ikke rigtigt på, at han vil kunne finde en kæreste.
Stofferne fjerner rodet i hovedet. Det hele bliver let. Han føler sig fri og helt ok. Ubesværet. Connected. Det varer som regel, til festen er slut. Når han kommer hjem til sig selv og lejligheden er stille, kommer den snigende tilbage; ensomheden, tomheden, følelsen af at sidde fast. Han hader det.
I dag er det mandag. José tager en dyb indånding og smiler for sig selv. Mandag betyder, at der er kun fire dage til fredag, og så begynder det hele forfra.
Har du brug for hjælp?
José har brug for hjælp. Det kan han få i Checkpoints rådgivning omkring sex på stoffer. Har du også brug for hjælp?
Udfyld formularen, så skriver vi eller ringer dig op.
Vil du vide mere om sex på stoffer?
Historien om José er fiktiv og José er ikke en rigtig person. Men det kunne han være. Ligesom José er der mange, der kæmper med ”sober sex” uden stofferne. Er du en af dem, så er du bestemt ikke alene.
I Checkpoint kender vi til de udfordringer, som chemsex kan føre med sig. Vi har mange års viden og erfaring med stoffer og sex, og blandingen af de to. Og vi er til at tale med, helt uden fordomme.
Hvis du vil vide mere om sex på stoffer og hvad du kan tale med os om, så læs mere her.
Ring til os
I Checkpoint er vi vant til at tale om alt om sex og sex på stoffer. Ring til os, hvis du har spørgsmål. Du kan tale med os.
Vores nummer er +45 33 91 11 19
Vi har åbent alle hverdage mellem kl. 10:00-14:00.