Book test
Vi er til for dig
I Checkpoint tilbyder vi test for sexsygdomme og rådgivning om seksuel sundhed. Her på siden kan du læse om hvad vi tilbyder og til hvem. Måske er vi noget for dig?
Hvem kan få test hos os?
Checkpoint er et gratis tilbud. Vi er til for dig, der ønsker et alternativ til fx din egen læge eller andre testtilbud. Vi tilbyder test til:
LGBT+ personer i alle aldre
15-29-årige
Personer i høj risiko for hiv
Er du LGBT+ person, kan du altså få test hos os hele livet <3 Hvis du ikke er i målgruppen for vores tilbud, guider vi dig gerne videre.
Vores tilbud
Vil tilbyder test for bestemte sexsygdomme
I Checkpoint tilbyder vi test for hiv, syfilis, klamydia, gonorré og hepatitis C. Sammen med en rådgiver finder I ud af, hvilke test der er relevante for dig.
Det er ikke sikkert, at du bliver tilbudt test for det hele. Du skal have dansk CPR-nummer for at blive testet for klamydia og gonorré hos os. Du kan få test for hepatitis C, hiv og syfilis uden CPR-nummer.
vores tilgang
Vi er normkritiske og sexpositive
I Checkpoint arbejder vi på at udfordre de normer, der er skadende for vores seksuelle sundhed. Vi kæmper mod ”slut shaming”, mod forældede kønsnormer og de mange ideer om hvordan sex ”bør være”.
Vi arbejder sexpositivt. Det betyder, at vi går op i, om du har den sex, du gerne vil have. Og vi stiler mod at guide dig, så du bedst muligt kan passe på dig selv og dem, du er sammen med.
Husk, at den "rigtige" og gode sex, er den, som føles rigtig for dig og dem, du er sammen med. Det handler ikke om, hvor ofte det sker, med hvor mange eller hvordan.
Ring til os
I Checkpoint er vi vant til at tale om sex, sexsygdomme, køn, krop og livet med hiv. Ring til os, hvis du har spørgsmål.
Vores nummer er +45 33 91 11 19
Vi har åbent alle hverdage mellem kl. 10:00-14:00.
![](https://payload.aidsfondet.dk/media/Billeder til hjemmeside (8)-1080x1080.png)