Rettigheder:

Gadejurister kæmper for sexarbejdere og LGBT+ personer 

Kampen mod hiv og aids er en kamp for menneskerettigheder. Derfor samarbejder AIDS-Fondet med en gruppe advokater fra Uganda, som arbejder for at forbedre LGBT+ personer og sexarbejderes rettigheder.

3

Ingen skal udsættes for diskrimination 

Hiv-epidemien rammer særligt befolkningsgrupper, som er marginaliserede – eller ligefrem kriminaliserede – på grund af f.eks. seksualitet, kønsidentitet eller sexarbejde. 

I Uganda er sexarbejde og homoseksualitet ulovligt. AIDS-Fondet hjælper en gruppe advokater, som arbejder med at uddanne og organisere frivillige gadejurister, som er med til at sikre, at LGBT+ personer og sexarbejdere kan få adgang til retshjælp, når de bliver uretmæssigt arresteret i Uganda. 

Det gør AIDS-Fondet

I AIDS-Fondet støtter vi arbejdet med at uddanne frivillige gadejurister, som kan gribe ind, når LGBT+ personer og sexarbejderes rettigheder bliver krænket. 

Vi ved, at hiv-epidemien trives og vokser, når de grupper i samfundet, der er mest udsatte, når det gælder hiv-smitte, bliver udsat for diskrimination. 

Ingen skal frygte at gå til lægen

Hvis du risikerede at blive meldt til politiet, når du gik til lægen for at blive testet for hiv, ville du så turde blive testet? I lande hvor homoseksualitet er kriminaliseret, er det en frygt, som mange LGBT+ personer og sexarbejdere står med.  

Når vi bekæmper diskrimination, arbejder vi for en verden, hvor ingen skal frygte for deres sikkerhed, når de går til lægen for at blive testet for hiv eller køber deres medicin.

Støtten kommer ikke af sig selv 

Det er ikke let at bevare den nødvendige politiske og økonomiske støtte til arbejdet med at beskytte og fremme LGBT+ personers og sexarbejderes rettigheder. Især ikke i en tid, hvor der kommer større og større pres på netop, marginaliserede gruppers rettigheder.  

Derfor er det vigtigt, vi fortsætter vores arbejde og støtter op om de organisationer, der hver dag står i frontlinjen og kæmper for menneskerettigheder. 

Din støtte er vigtig

Når du støtter AIDS-Fondet, er du med til sikre, at vi kan hjælpe dem, der arbejder på at bekæmpe diskrimination sexarbejdere og LGBT+ personer i Uganda.  De gør et enormt arbejde, men de har behov for vores hjælp.

Støt AIDS-Fondet

Læs mere om vores arbejde