Erhverv
Støt forskning
Når din virksomhed indgår et partnerskab og vælger at støtte forskning, bliver der skabt ny viden, øget forståelse og bedre oplysning om hiv, livet med hiv, forebyggelse og behandling.
vores arbejde
Derfor er forskning vigtigt
Uden forskning var der slet ikke nogen medicin mod hiv i dag. Derfor er det vigtigt for AIDS-Fondet, at vi også støtter forskningsprojekter, der bidrager til ny viden, øget forståelse og bedre oplysning om hiv, livet med hiv, forebyggelse og behandling.
AIDS-Fondet har et forskningsudvalg, der sammen med vores bestyrelse, bedømmer ansøgninger fra forskere og forskerteams, og herefter uddeler forskningsmidlerne. Vi støtter forskning af klinisk og medicinsk karakter, og forskningsprojekter af samfundsvidenskabelig og folkesundhedsmæssig karakter. Vi uddeler primært støtte til nationale forskningsprojekter inden for følgende områder:
- Forebyggelse og behandling
- LGBT+ personers seksuelle og mentale sundhed
Forebyggelse og behandling
Forebyggelse – f.eks. alternative forebyggelsesmetoder udover kondomer
Behandling – f.eks. viden om hvordan mangeårig indtagelse af hiv-medicin påvirker kroppen --Målgrupper - f.eks. viden om hiv blandt forskellige målgrupper
LGBT+ personers seksuelle og mentale sundhed
Vi ved meget om vores særlige målgrupper, men vi ved ikke nok. F.eks. ved vi desværre, at overgreb, ensomhed og dårlig trivsel er fremtrædende blandt LGBT+ personer. Historisk set er der også mange LGBT+ personer, der lever med hiv. Vi har derfor et stort fokus på LGBT+ personers mentale og seksuelle sundhed og vil derfor gerne støtte forskningsprojekter, der gør os klogere og har fokus herpå.
Det kan være forskningsprojekter som:
- Livet med hiv – f.eks. levevilkår i relation til mental sundhed eller alderdom, når man har levet et langt liv med hiv
- LGBT+ personers mentale og seksuelle sundhed
- Hvor langt vi er i Danmark med basale LGBT+ rettigheder og lige adgang til behandling – særligt for transpersoner.
Støtten fra din virksomhed er vigtig
Gennem jeres støtte kan vi bl.a. fortsætte den relevante forskning, der en dag kan føre til en vaccine, der beskytter mod hiv. Det har været drømmen, siden man opdagede hiv-virus. AIDS-Fondet arbejder for, at der bliver udviklet en vaccine, der er tilgængelig, hvor behovet er størst.
Kontakt os
Vil du vide mere så kontakt Mette Willenbrock, der er AIDS-Fondets chefkonsulent for erhvervspartnerskaber
Mail: [email protected]
Mobil: 8833 5632