Erhverv
Sådan forbedrer vi den seksuelle sundhed i Danmark
I Checkpoint når vi målgrupper, som andre har svære ved at nå; nemlig LGBT+ personer og unge, der ellers ikke ville gå til lægen. Din virksomhed kan hjælpe, så vi når flere.
I kan gøre en forskel
Jeres virksomhed kan gøre en enorm forskel for unge og LGBT+ personer Checkpoint er AIDS-Fondets gratis test- og rådgivningstilbud målrettet alle unge mellem 15-29 år, samt LGBT+ personer uanset alder.
Gennem et erhvervssamarbejde kan din virksomhed styrke arbejdet, så vi når flere med relevante tilbud om test og rådgivning, så alle får lige adgang til seksuel sundhed.
Det gør vi
Vi tilbyder test for sexsygdomme samt rådgivning bl.a. i forhold til overgreb, grænsesætning, chemsex, køn og seksualitet, sex og livet med hiv. Vores rådgivere har en bred faglighed med professionelle baggrunde som sygeplejersker, læger og sexologer.
Vores klinikker ligger i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Gentofte, samt på Frederiksberg. Derudover tilbyder vi også “on-site”-testning i samarbejde med gymnasier og uddannelsesinstitutioner.
Derfor er Checkpoint vigtig
I Checkpoint når vi målgrupper, som andre har svære ved at nå; nemlig særligt udsatte LGBT+ personer og unge, der ellers ikke ville gå til lægen. Det er tabubelagt for mange at tale om sex og seksuel sundhed. Men seksuel sundhed hænger sammen med bedre mental sundhed – og dét har vi alle en interesse i.
Vi har skabt Checkpoint, fordi vi gerne vil gøre det nemt at blive testet og få rådgivning - og fjerne tabuerne og følelsen af at være “forkert”. Checkpoint er et supplement til det offentlige sundhedsvæsen, og vi har fokus på de målgrupper, som vi kan se, ikke finder vej til de offentlige tilbud.
Støtten fra din virksomhed er vigtig
Der er rigtig travlt i Checkpoint, og lige nu er der unge og LGBT+ personer, som går forgæves efter vores tilbud om gratis test og rådgivning for sexsygdomme. Simpelthen fordi vi ikke har tider nok.
Med jeres støtte kan vi fortsætte og udvide vores Checkpoint-tilbud til alle unge mellem 15-29 år, samt LGBT+ personer uanset alder. Sammen med os sætter I fokus på vigtigheden af mental sundhed blandt unge og LGBT+ personer.
Kontakt os
Vil du vide mere så kontakt Mette Willenbrock, der er AIDS-Fondets chefkonsulent for erhvervspartnerskaber
Mail: [email protected]
Mobil: 8833 5632