Erhverv: Partnerskaber der gør en forskel

Bliv erhvervspartner og vær med til at sikre trygge rammer og bedre mental sundhed for unge og LGBT+ personer.

Det skaber reel værdi både for din virksomhed og de mest udsatte målgrupper.

Sådan kan din virksomhed være med

Når vi indgår erhvervspartnerskaber, tager vi udgangspunkt i en fælles interesse for at gøre en forskel i kampen for bedre seksuel og mental sundhed for alle LGBT+ personer og unge mellem 15-29 år i Danmark og for en fortsat indsats i kampen mod sexsygdomme.

Om I er en lille, mellemstor eller stor virksomhed, er ikke afgørende – for sammen skaber vi rammerne for et udbytterigt samarbejde for begge parter.

Vores udgangspunkt for alle typer af partnerskaber er, at det skal skabe reel værdi for begge parter. Sammen skal vi definere det purposedrevne incitament, der gør samarbejdet oplagt for begge parter.

Vi indgår både klassiske erhvervssamarbejder med faste partnerpakker og vi indgår større strategiske partnerskaber baseret på en individuel dialog og sammensætning af indhold.

Husk, at I kan få skattefradrag, når I er samarbejdspartnere med AIDS-Fondet.

Vælg en partner-pakke

  • Jeres virksomhedslogo på vores partnerskabs-side
  • AIDS-Fondets partnerskabslogo til brug på jeres medier
  • Nyhedsmail fra AIDS-Fondet
  • Jeres virksomhedslogo på vores partnerskabs-side
  • AIDS-Fondets partnerskabslogo til brug på jeres medier
  • AIDS-Fondets partnerskabsbanner til brug i e-mail signatur
  • Nyhedsmail fra AIDS-Fondet
  • Eksponering på AIDS-Fondets LinkedIn side med tak
  • Jeres virksomhedslogo på vores partnerskabs-side
  • AIDS-Fondets partnerskabslogo til brug på jeres medier
  • AIDS-Fondets partnerskabsbanner til brug i e-mail signatur
  • AIDS-Fondets partnerskabs-diplom
  • Nyhedsmail fra AIDS-Fondet
  • Eksponering på AIDS-Fondets LinkedIn side med logo og tak
  • Feature-historie om samarbejdet på AIDS-Fondets LinkedIn side

Bliv erhvervspartner med Checkpoint

Checkpoint er AIDS-Fondets gratis test- og rådgivningstilbud målrettet alle unge mellem 15-29 år, samt LGBT+ personer uanset alder.

Vi har klinikker i København, Aarhus, Aalborg, Odense samt på Frederiksberg. Her tester vi for de mest almindelige sexsygdomme og rådgiver om køn, krop og seksualitet.

Sexsygdomme i stigning
Flere og flere bliver ramt af sexsygdomme, og det er særligt unge i aldersgruppen 15 til 24 år samt LGBT+ personer, som fylder i statistikken.

Den hyppigste sexsygdom er klamydia, hvor der i 2022 blev fundet 41.634 nye tilfælde. Det er 14% flere end året før. 86% af samtlige klamydiatilfælde var i aldersgruppen 15 til 29 år.

I foråret advarede Statens Serum Institut om, at man havde set en markant stigning i gonorré blandt unge i København og i Nordjylland.

Der er i høj grad brug for jeres støtte
Der er rigtig travlt i Checkpoint, og lige nu er der unge og LGBT+ personer, som går forgæves efter vores tilbud om gratis test og rådgivning for sexsygdomme. Simpelthen fordi vi ikke har tider nok.

Med jeres støtte kan vi fortsætte og udvide vores Checkpoint-tilbud til alle unge mellem 15-29 år samt LGBT+ personer uanset alder. Sammen med os sætter I fokus på vigtigheden af seksuel sundhed blandt unge og LGBT+ personer.

 

Udfyld formularen og gør en forskel

Fradragsregler for virksomheder

Virksomheder kan fratrække op til 18.300 kr. (2024) i alt, når der gives bidrag til AIDS-Fondet og andre velgørende organisationer uanset formål. (Ligningslovens § 8 A). Husk at skrive CVR-nummer, når du giver en donation, så sørger vi for, at donationen automatisk bliver meldt til SKAT.

Regler for erhvervspartnerskab, sponsorater og andre donationer fra virksomheder
Får din virksomhed en reklameydelse i forbindelse med et samarbejde, kan I som hovedregel få fradrag for beløbet som driftsudgift. Alle erhvervspartnerskaber og sponsorater med en reklameydelse bliver pålagt moms på fakturaen.

Det er op til jeres virksomhed at bedømme, om I har lov til at fratrække beløbet som driftsomkostninger (f.eks. reklameudgift) jf. statsskattelovens §6.

Konsultér evt. jeres revisor eller jurist for at få afklaret spørgsmålet.

Vil du vide mere?

Kontakt
Mette Willenbrock Hattens
chefkonsulent for erhvervspartnerskaber:

Mail: mette@aidsfondet.dk
Mobil: 8833 5632