Undervisning og terapiforløb:

AIDS-Fondets tilbud til kommuner, rusmiddelcentre og institutioner

AIDS-Fondets specialiserede rådgivning har årelang ekspertise i forhold til terapi og sexologisk rådgivning til nogle af de mest sårbare grupper. Her kan du læse om vores tilbud om faglig opkvalificering af medarbejderne i din kommune og vores tilbud om terapiforløb for udsatte borgere.

3

Om AIDS-Fondets specialiserede rådgivning

Den specialiserede rådgivning er en del af AIDS-Fondets test- og rådgivningstilbud, Checkpoint, som er et tilbud til unge, LGBT+ personer og mennesker, der lever med hiv.

Rådgivningen har gennem mange år opbygget ekspertise i at yde terapi og sexologisk rådgivning til udsatte borgere, som oplever både klassisk og ny udsathed – sårbare unge og voksne der ofte ikke opsøger det etablerede sundhedsvæsen.

Terapien udføres af psykoterapeuter med godkendt fireårig psykoterapeutuddannelse, som har mange års erfaring med rådgivning om hiv, sex på stoffer, overgreb og livet som LGBT+ person.

Individuelle rådgivningsforløb til udsatte borgere

AIDS-Fondets specialiserede rådgivning tilbyder kommuner, rusmiddelcentre og institutioner enkeltsamtaler og pakkeforløb til udsatte borgere.

Det kan være relevant, hvis du har en borger, bruger, patient eller klient, som har behov for at tale med en professionel om seksuel sundhed og psykisk mistrivsel.

Den specialiserede rådgivning i AIDS-Fondet har årelang ekspertise i at give terapi og sexologisk rådgivning til nogle af de mest udsatte grupper i Danmark.

Rådgiverne har opbygget en særlig faglighed i forhold til unge og voksne, der ikke opsøger det etablerede sundhedsvæsen, og som oplever både klassisk og ny udsathed.

Vi er eksperter i unge og LGBT+-personer, men taler med alle. Vi tilbyder et trygt, fortroligt og fordomsfrit rum.

Rådgivningen har særlige kompetencer inden for:

  • Grænseproblematikker og seksuelle overgreb
  • Køn, seksualitet og identitet
  • Kombinationen af sex og stoffer (chemsex)
  • Traumebehandling og skam
  • Psykisk mistrivsel og livet med kronisk sygdom

Terapi udføres af psykoterapeuter med godkendt fireårig psykoterapeutuddannelse.

Hvad koster det?
Vi tilbyder både enkeltsamtaler og pakkeforløb á 10 sessioner, som kan tildeles den samme borger eller fordeles på flere.

Pris pr. session: 995 kr. (55 min.).

Gruppeforløb: Udfordringer med sex på stoffer

Sex på stoffer - også kaldet chemsex - bliver hele tiden en mere udbredt tendens. Hidtil har vi især set den i LGBT+ miljøet, men i stigende omfang vinder den også indpas i heteroseksuelle miljøer, ligesom den efterhånden findes i alle aldersgrupper.

Når man er afhængig af sex på stoffer, kæmper man med en dobbelt afhængighed, hvor stoffer og sex er uløseligt forbundet. Derfor forudsætter behandling af chemsex, at man arbejder i dybden med både stof- og sexafhængigheden.

Checkpoints specialiserede rådgivning har mange års erfaring med behandling af den dobbelte afhængighed, som er indlejret i chemsex, og driver landets eneste specialiserede indsats på området.

Vi tilbyder gruppeforløb på dansk og engelsk, som er skræddersyet til at imødekomme de problematikker, som knytter sig til et problematisk chemsex-forbrug.

Gruppeforløbet strækker sig over 12 uger, hvor deltagerne på ugentlig basis i 2,5 timer arbejder terapeutisk og sexologisk med deres chemsex-forbrug. Gruppen faciliteres af terapeuter og sexologer med stor erfaring i at arbejde med chemsex.

Hvad koster det?
Gruppeforløb over 12 uger á 2,5 timer: 14.995 kr.

Oplæg, opkvalificering og undervisning

Mangler jeres tilbud, organisation eller faggruppe opkvalificering i at rådgive om seksuel sundhed?

Checkpoints specialiserede rådgivning har gennem mange år opbygget ekspertise i at yde terapi og sexologisk rådgivning inden for seksuel sundhed til nogle af de mest udsatte og sårbare grupper i Danmark - unge og voksne, der ikke opsøger det etablerede sundhedsvæsen, og som oplever både klassisk og ny udsathed.

Rådgivningen tilbyder oplæg, opkvalificering og undervisning inden for en række emner, som relaterer sig til arbejdet med seksuel sundhed:

  • Samtalen om sex
  • Når målgruppen er LGBT+
  • Sex på stoffer (chemsex)
  • Sex som selvskade
  • Psykisk mistrivsel og livet med kronisk sygdom
  • Grænseproblematikker og seksuelle overgreb

Vi skræddersyr oplæg og undervisning ud fra jeres ønsker og behov og kombinerer formidling af viden med dialog og øvelser.

Hvad koster det?
Vi udarbejder altid et konkret tilbud ud fra det, I efterspørger, hvor vi tager højde for varighed, forberedelsestid og transport. Derfor er priserne nedenfor vejledende.

1,5 times oplæg: 7.500 kr.

3 timers undervisning for fagpersoner: 10.000 kr.

6 timers kursus for fagpersoner: 18.000 kr.

Faglig sparring med en medarbejder: 1.500 kr. pr. time.

3 timers supervision af faggruppe: 8.000 kr. (max 6 personer). Hvis I er flere, anbefaler vi, at der afsættes mere tid.

Vi tilbyder rabat til kommuner og rusmiddelcentre, som har en samarbejdsaftale med Checkpoint.