Din støtte er vigtig

Tak for din opbakning

Tak fordi du støtter i både ord og handling. Med din støtte kan vi hjælpe endnu flere, der har behov for rådgivning, fordi de har det svært. Samtidig er du med til at sende et klart budskab til politikerne: Seksuel sundhed skal tages alvorligt. Der er brug for handling og en seriøs S3X-pakke.

3

Flere kan få hjælp

Med din støtte du med til at sikre, at flere kan få professionel hjælp i AIDS-Fondets specialiserede rådgivning.

Her er der sexologer, terapeuter og rådgivere, der kender målgrupperne og er vant til at tale om sex, seksualitet, køn, krop, grænser, hiv og sex på stoffer.

Brugerne bliver henvist fra AIDS-Fondets test- og rådgivningsklinikker, hospitalernes hiv-afdelinger, tidligere rådsøgende.

Antallet af rådsøgende vokser, men det er svært få politisk og økonomisk opbakning, når det handler hiv, seksuel og mental sundhed for udsatte og LGBT+ personer.

Derfor er din støtte så vigtig:

  • Selvom man medicinsk kan leve godt med hiv, er der mange, som kæmper med en dagligdag fuld af psykiske og sociale udfordringer – og på hospitalerne er psykologerne og rådgiverne forsvundet for mange år siden.
  • Antallet af LGBT+ personer, der har været udsat for overgreb, er alarmerende højt, men kun de færreste finder vej til de offentlige tilbud, hvor ventelisterne er lange, og man er bange for ikke at blive mødt som den, man er.
  • LGBT+ personer fylder mere i statistikkerne, når det handler om chemsex, psykiske diagnoser, sexsygdomme, ensomhed og stress. Mange mangler netværk og opsøger ikke det offentlige, hvor de har oplevet fordømmende og fordomsfulde adfærd.

Vi har brug for en S3X-pakke

Din støtte er også vigtig, når vi skal kæmpe for, at seksuel sundhed bliver prioriteret politisk og økonomisk. Vi har brug for en S3X-pakke, der gør Danmark sundere, sjovere og gladere.

Vi har brug for en S3X-pakke, der:

  • Giver let adgang til forebyggelse, test og behandling af sexsygdomme
  • Sikrer åbne og inkluderende sundhedstilbud uanset køn og seksualitet
  • Sørger for hjælp og støtte til personer, der har været udsat for overgreb
  • Skaber trygge steder, hvor mennesker med hiv kan få støtte, hjælp og rådgivning
  • Forebygger ufrivillig barnløshed