PrEP er ikke længere en hindring
En PrEP-bruger skrev et tweet, AIDS-Fondet pressede på, og nu Sygeforsikringen ”danmark” har ændret praksis, så man kan blive optaget, hvis man er på PrEP og i øvrigt ikke fejler noget.
Sygeforsikringen ‘danmark' har ændret praksis
I flere år var muligt at blive medlem af sygeforsikringen 'danmark', hvis man var på PrEP, der er en pille, som forebygger, at man bliver smittet med hiv i forbindelse med sex.
Samtidig oplevede flere PrEP-brugere, der allerede var medlemmer af 'danmark', at blive smidt ud af forsikringen.
Den diskriminerende praksis blev ved indtil januar 2023, hvor sygeforsikringen 'danmark', efter pres fra AIDS-Fondet, ændrede reglerne, så PrEP-brugere kunne blive medlemmer, hvis de i øvrigt fejler noget.
AIDS-Fondet pressede på
Det var en PrEP-bruger, der satte det i gang. Han havde oplevet endnu en ven på PrEP blive afvist af sygeforsikringen 'danmark', og han skrev et tweet, der sluttede med ordene, det giver absolut ingen mening!
Han havde fuldstændig ret, så AIDS-Fondet bakkede op, og flere medier var interesseret i sagen.
AIDS-Fondet kontaktede Sygeforsikringen 'danmark' og gjorde dem opmærksomme på, at sagen var på vej - og at det ville være et oplagt tidspunkt at ændre praksis.
Nogle timer senere den fredag kom der en mail. Sygeforsikringen 'danmark' ville ændre retningslinjer den efterfølgende mandag.
Det er argumenterne, der tæller
Det var forskelsbehandling, da 'danmark' per automatik afviste mennesker, som var på PrEP - det ville svare til, hvis man afviste alle personer, som tager p-piller.
PrEP er medicin, som raske mennesker tager for ikke at blive syge. Det er altså en ny måde at bruge medicin på, som 'danmark' ikke havde taget højde for i sine retningslinjer.
Samtidig var man bange for, at der ville komme en egenbetaling på PrEP - og dermed en merudgift til 'danmark'. Men pillen, man bruger i PrEP-behandlingen, er specialmedicin, som kun kan udleveres fra en hiv-afdeling - og ikke noget man selv kan købe.
Din støtte er vigtig
AIDS-Fondet kan komme rigtig langt med gode argumenter, men det der virkelig flytter holdninger, det er, at vi har opbakning fra dig og mange andre.
Din støtte er med til at vise, at vi er mange, som bakker op om AIDS-Fondet mærkesager, og det gør, at politikere og organisationer lytter, når vi siger noget.
Tak for din støtte - den gør en forskel.