Katastrofe

Din støtte er vigtigere end nogensinde

USA truer millioner af liv, når de stopper den globale hiv-indsats.

USA’s nedskæringer og indefrysning af udviklingsbistand og angreb på indsatser for diversitet, lighed og inklusion, betyder, at millioner af mennesker i det globale syd mister adgang til livreddende medicin og sundhedsydelser.

Det skaber akut usikkerhed for mennesker, der lever med hiv, og de civilsamfundsorganisationer, der sikrer deres adgang til test, forebyggelse og behandling.

Hvis vi ikke gør noget nu, er det en katastrofe, der vil koste millioner af mennesker livet.  Og det betyder, at vi ikke kan nå det verdensmål, som vi har forpligtet os på, om at udrydde aids inden 2030.

AIDS-Fondet er den eneste organisation i Danmark, der arbejder med hiv/aids både herhjemme og globalt. Allerede nu ser vi de alvorlige og livstruende konsekvenser hos vores partnere i Uganda og Malawi.

Din hjælp gør en forskel. Støt nu.

    3

    Årtiers fremskridt er truede

    USA er det land i verden, som gennem årene har bidraget allermest til den globale kamp mod hiv og aids - også mens Trump sidst var præsident.

    Det amerikanske hiv/aids-program, PEPFAR, har sikret forebyggelse, test og behandling til millioner af verdens mest udsatte, og det har reddet 25 millioner menneskers liv i de to årtier, programmet har eksisteret.

    Nu har Trump sat al udviklingsbistand på pause, og det har katastrofale følger for hundredetusindevis af mennesker i nogle af verdens fattigste lande,. De står nu uden deres livsvigtige medicin.

    Når behandlingen stoppes, er der stor risiko for, at man bliver alvorligt syg og dør. Mængden af virus vil stige, så der igen er risiko for at overføre hiv til andre.

    Vi er i dag så tæt på at udrydde aids takket være de sidste årtiers store fremskridt indenfor hiv-medicin. Vi kan ikke stiltiende se på mens denne udvikling potentielt bringes i fare!

    Tak for din støtte!

    Fakta

    Det betyder Trumps stop for bistand

    UNAIDS, der koordinerer den globale bekæmpelse af hiv/aids-epidemien, vurderer, at hvis det amerikanske stop for bistand fortsætter, risikerer vi at...

    • der dagligt kommer 2.000 nye hiv-infektioner verden over 

    • der vil være yderligere 6,3 mio aids-relaterede dødsfald inden 2030 

    • der vil være 350.000 børn og 8,7 mio. voksne, som får hiv inden 2029 

    Ifølge UNAIDS havde 20 mio. mennesker verden over adgang til deres livsnødvendige hiv-medicin gennem det amerikanske hiv-program, PEPFAR. De risikerer alle at miste adgang til behandling.