støt aidsfondet

Hvornår er et testamente særlig vigtigt?

Hvis I er samlevende, har I ikke arveret efter hinanden – kun hvis der er oprettet et testamente. Læs hvordan du sikrer den, du elsker bedst muligt gennem et testamente. Det er nemmere end, du tror.

aidsfondet guider

Hvem er et testamente særligt vigtigt for?

Du har ikke kun brug for at oprette et testamente hvis du er velhavende. De fleste kan med fordel oprette et testamente, der sikrer, at de selv bestemmer over den formue, de efterlader sig.

Det kan både være i forhold til pengebeløb, malerier, et specielt armbåndsur, smykker, møbler eller lignende, som har en særlig affektionsværdi for et familiemedlem eller en nær ven.

Det kan også være du ønsker at støtte en bestemt forening eller sag med en del af din arv. Når du opretter et testamente, kan du i vid udstrækning selv bestemme, hvordan arven fordeles. Dog er ægtefælle, børn og børns efterkommere såkaldte tvangsarvinger, så de har krav på at arve en del af din formue. Du bestemmer selv over resten.

Hvis du ikke er gift og ikke har børn, bestemmer du over hele din formue. Det er også en god idé at se dit testamente igennem med jævne mellemrum, og overveje om det stadig lever op til dine ønsker.

fakta

Et testamente er en god ide, hvis du…

  • Er enebarn, ugift og barnløs – og ikke ønsker din arv skal tilfalde staten

  • Ikke er gift, men ønsker at sikre din samlever (samlever er ikke arving ifølge arveloven)

  • Har børn fra tidligere forhold

  • Har et ønske om din arv skal være særeje

  • Ønsker at bestemte organisationer eller personer skal arve efter dig

  • Ønsker en anden fordeling end arveloven foreskriver

aidsfondet guider

Hvordan får du oprettet et testamente?

Hvis dine ønsker om din arvs fordeling er meget enkle, kan du selv skrive dit testamente. Det gælder f.eks., hvis du vil efterlade alt til én bestemt person eller velgørenhedsorganisation.

Det er dog vores anbefaling, at du får hjælp af en advokat, så du er sikker på, at dine ønsker i testamentet er juridisk holdbare, og at testamentet ikke kan misforstås.

Uanset hvad du vælger, skal testamentet være skriftligt og underskrives af en notar eller af to vidner, der ikke er nævnt i testamentet som arvinge eller legatarer.

aidsfondet guider

Skal man altid bruge en advokat?

Det er vores anbefaling, at du får hjælp af en advokat, så du er sikker på, at dine ønsker i testamentet er juridisk holdbare, og at testamentet ikke kan misforstås. Du kan selv vælge en advokat eller vi kan henvise til én af de mere end 200 advokater, der er en del af vores partnerskab med Det Gode Testamente.

Hvis det ikke er et meget kompliceret testamente, vil prisen ofte ligge mellem 3000-5000 kr.

aidsfondet guider

Kan man få tilskud til advokaten?

Vælger du at tilgodese AIDS-Fondet i dit testamente, kan du få et tilskud på op til 5.000 kr. til advokatregningen. Du skal dog være opmærksom på, at AIDS-Fondet ikke giver tilskud til testamentet, hvis foreningen er indsat på bestemte betingelser. Tilskuddet gives på følgende vilkår:

  • Faktura skal udstedes direkte til AIDS-Fondet

  • AIDS-Fondet modtager kopi af det notarpåtegnede testamente

  • Der skal være tale om en reel indsættelse af AIDS-Fondet. Hvis indsættelsen af AIDS-Fondet f.eks. er betinget af, at de øvrige arvingers arv ikke bliver begrænset, eller at AIDS-Fondet kun skal arve, hvis de øvrige arvinger får mere end de ellers vil have fået, giver organisationen ikke tilskud. Det samme gælder, hvis indsættelsen af organisationen er betinget af, at alle øvrige arvinger er afgået ved døden.

AIDS-Fondet har gennem flere år haft et samarbejde med advokat Henrik Holmblad partner hos Moltke-Leth Advokater. Henrik Holmblad har speciale i bl.a. oprettelse af testamenter og arbejder pro bono for AIDS-Fondet.

aidsfondet guider

Arveskolen – få viden om arv og testamente

I syv korte film fortæller AIDS-Fondets arvekonsulent, Mette Willenbrock om udvalgte områder af arveloven. Se filmene i den rækkefølge, du finder relevant og få indblik og et overblik over arv og testamente. Det er nemt og gratis.

Hvem arver dig?

Hvordan fordeles din arv uden testamente?

Hvordan fordeles din arv med testamente?

Hvor meget skal dine arvinger betale i afgift?

30%-løsningen – er den relevant for dig?

Er det dyrt og besværligt at oprette testamente?

Giver AIDS-Fondet tilskud til oprettelse af testamente?

nyhedsbrev

hold dig opdateret

Få seneste nyt og indbydelser til vores arvearrangementer. Abonner på AIDS-Fondets nyhedsmail om arv og testamente. Så er du hele tiden opdateret og får samtidig adgang til vores arrangementer om arv og testamente før alle andre.

Støt fast eller en enkelt gang

Gør en forskel – støt seksuel sundhed. Du vælger selv, om du vil støtte én gang eller månedligt, med et beløb, der passer dig.

Din støtte hjælper AIDS-Fondet med at sikre bedre sundhed og forebyggelse for dem, der har brug for det. Sammen kan vi skabe en sundere fremtid!

Støt her