UNAIDS estimerer, at der ved udgangen af 2022 var omkring 39 millioner mennesker i verden, som lever med hiv. Det er imidlertid meget forskelligt, hvor hårdt forskellige befolkningsgrupper, lande og regioner er ramt.

Syd- og Østafrika er fortsat hårdest ramt. I regionen lever 20,8 millioner mennesker med hiv. Det er 54% af alle verdens hiv-smittede.

Asien og Stillehavsområdet er med 6,5 millioner smittede den region, som har næstflest mennesker, der lever med hiv.

Østeuropa og Centralasien har den hurtigst voksende hiv-epidemi i verden. I 2022 anslår man, at der var 160.000 mennesker, som blev smittet med hiv i regionen. Man anslår, at der var 48.000 mennesker i regionen, som døde af aids-relaterede sygdomme i 2022.

UNAIDS, der er FN’s særlige hiv/aids-program, tror igen på, at det kan lade sig gøre at stoppe hiv-epidemien inden år 2030.

Vi har haft nogle år, hvor det gik tilbage på grund af corona:
Hvor det politiske fokus var et andet sted, og hvor sundhedssystemer blev lagt ned, og hvor mange af verden mest udsatte mennesker ikke havde adgang til test, forebyggelse og behandling. Men nu er der igen fremgang, og tallene falder.

Det kan lade sig. Det kan vi se herhjemme, hvor antallet af nye smittede falder markant.
(Det har ligget stabilt omkring 200, og i 2021 var det faldet til 80 nye smittede.

Der er også fremgang i lande som Botswana, Tanzania og Zimbabwe, der ligger over FN’s målsætning – de såkaldt 95-95-95 mål:

Det vil sige 95% af landenes hiv-positive er i behandling, ud af dem får 95% hiv-behandling, og hos 95% af dem i behandling er der ikke længere målbart virus i blodet.

Målet fortæller, hvor mange et lands hiv-positive, som er i hiv-behandling, så de ikke længere er smitsomme eller selv bliver alvorligt syge.

Adgangen til effektiv hiv-behandling er blevet markant bedre de sidste 10-15 år. I dag er det næsten 29 mio. af verdens 39 mio. hiv-positive, der har adgang til behandling. Det er fire gange så mange som i 2010.

Det kan kun lade sig gøre, fordi verdens lande arbejder sammen om initiativer som Den Globale Fond til bekæmpelse af hiv, malaria og tuberkulose – som Danmark har støttet gennem mange år.

Den sikrer adgang til forebyggelse, test og behandling, og den har reddet millioner af liv – samtidig med at den er med til at opbygge sundhedsvæsenet nogle af de steder, hvor behovet er allerstørst.

Der er to vittige ting, som står i vejen for at nå målet om at stoppe den globale hiv-epidemi:

1. Mangel på politisk og økonomisk engagement fra verdens ledere
2. Forfølgelsen og mangel på menneskerettigheder for de mest udsatte

Det sidste kan vi se i lande som Uganda, hvor AIDS-Fondet arbejder. Her har man fornyelig indført omfattende lovgivning mod sex mellem to af samme køn og promovering af homoseksualitet.

Loven afholder den LGBT+ personer fra forebyggelse, test og behandling, og samtidig gør den det umuligt for civilsamfundsorganisationerne at arbejde.

Det er en katastrofe for indsatsen mod hiv og aids i landet – samtidig med at det er en krænkelse af basale menneskerettigheder.

I Uganda er det – ligesom i resten af verden – civilsamfundet, som har stået i spidsen for kampen mod hiv og aids. Det er homoseksuelle, sexarbejdere, stofbrugere, unge kvinder og mennesker med hiv, der sammen med læger er gået foran. Det er ikke politikerne.

Nu må homoseksuelle, som ellers er gået forrest og taget ansvar, gå under jorden, og deres enorme indsats mod hiv og aids er sat helt i stå.

Det kan være strafbart for venner og familie at hjælpe dem, og vi vil ikke kunne besøge vores samarbejdspartnere, fordi vi vil risikere fængselsstraf.

Vi får ikke bremset den globale hiv-epidemi, hvis rettighederne for de mest udsatte bliver trådt under fode. Hvis vi som land eller region lader en epidemi vokse i en gruppe, så vil epidemien fortsætte.

Det er, som UNAIDS også siger det, et politisk valg, om vi vil nå målet om at stoppe hiv-epidemien inden 2030.

Køreplanen er klar, og vi har alt, hvad vi skal buge for at nå i mål. Men vi når det kun, hvis verdens ledere prioriterer det politisk og økonomisk.

Det er en unik mulighed for at skrive sig ind i historien som en af de politiske ledere, der virkelig gjorde en forskel og stoppede den mest dødelig epidemi verden har set.

Det er fast arbejde at holde politikerne fast på de løfter, man har givet hinanden. Men det er vigtigt, at Danmark og andre lande prioriterer hiv/aids-indsatsen politisk og økonomisk. Det kan redde millioner af liv.

I 2022, hvor de seneste tal er fra, blev 1,3 mio. børn og voksne smittet med hiv. Antallet af mennesker, der bliver smittet med hiv, er faldet med 59% siden 1997, hvor epidemien var på sit højeste.

I 2021 blev 130.000 børn på verdensplan smittet med hiv. Antallet af børn, der bliver smittet med hiv, er mere end halveret siden 2010, fordi flere gravide har adgang til den behandling, som kan forhindre smitte fra mor til barn.

Antallet af mennesker, som dør af aids-relaterede sygdomme, er faldet siden 2004, hvor man så det største antal dødsfald på grund af sygdommen. Her døde 1,9 millioner mennesker mod 630.000 i 2022. Faldet er sket, fordi der er kommet adgang til forebyggelse og behandling, så mange flere af verdens hiv-positive ikke bliver syge og dør.

Stadigt flere hiv-smittede i verden får adgang til hiv-behandling. Ved udgangen af 2022 havde 29,8 millioner personer, der lever med hiv, fået adgang til behandling. Det er næsten fire gange så mange som i 2010, hvor 7,7 millioner personer med hiv fik behandling.