Hiv og aids i verden

Det er sket store fremskridt i den globale kamp for at stoppe aids som en trussel mod folkesundheden inden 2030, men der er behov for at indsatsen intensiveres. Globalt set lever 39,9 millioner mennesker med hiv, og 9,3 millioner af dem, næsten en fjerdedel, modtager ikke livsreddende behandling. Som en konsekvens dør en person af aids-relaterede årsager hvert minut.

Verdens ledere har forpligtet sig til at reducere de årlige nye hiv-infektioner til under 370.000 inden 2025, men i 2023 er antallet af nye hiv-infektioner stadig mere end tre gange højere, nemlig 1,3 millioner. Og nu truer nedskæringer i ressourcer og en fremadstormende anti-rettighedsbevægelse de fremskridt, der er blevet gjort

Det er UNAIDS, som overvåger den globale hiv-epidemi, og deres seneste opgørelse viser, at vi ikke er i mål:

39,9 millioner mennesker lever med hiv på verdensplan

1,3 millioner mennesker blev smittet med hiv i 2023

630.000 døde i 2023 af aids-relaterede sygdomme

I flere regioner er hiv-epidemien voksende. Det drejer sig om Østeuropa, Centralasien, Latinamerika, Mellemøsten og Nordafrika.

Det sydlige og østlige Afrika er de regioner i verden, som er hårdest ramt af hiv-smitten. De huser godt halvdelen af verdens hiv-positive.

I 2023 havde 30,7 millioner mennesker adgang til hiv-behandling.

Heldigvis er der også sket store fremskridt i kampen mod hiv og aids. Udvikling og udbredelsen af test og behandling har været banebrydende for den globale indsats mod hiv.

At langt flere i dag kan blive testet og få adgang til den rigtige behandling betyder, at vi har mulighed for at kontrollere epidemien. Samtidig kan mennesker der lever med hiv leve lange og sunde liv, hvis de har adgang til medicin og er velbehandlede.

• Ved udgangen af 2023 havde 30,7 millioner mennesker adgang til hiv-behandling. Det er en stigning på 23 millioner siden 2010
• Det årlige antal af aids-relaterede dødsfald er mere end halveret, når man sammenligner 2023 med 2010
• Antallet af nye hiv-infektioner er reduceret med 60 procent siden antallet toppede i 1995

FN’s medlemslande har forpligtet sig til, at aids ikke længere skal udgøre en trussel mod folkesundheden i 2030.   

For at nå det, har FN’s særlige hiv/aids-program, UNAIDS, sat 2025-mål for hiv-indsatsen. Kun ved at bremse hiv-epidemien, kan vi udrydde aids.  

Målene hedder 95-95-95-målene. 

De betyder, at 95 procent af verdens hiv-positive skal kende deres hiv-status. Ud af dem skal 95 procent være i behandling. Og ud af dem skal 95 procent være velbehandlende og altså ikke have målbart virus i blodet, så de ikke giver smitten videre. Det betyder, at vi kan stoppe epidemien.

Desværre er det med verdens nuværende engagement ikke muligt at nå målene. I 2023 kendte 86 procent af verdens hiv-positive deres hiv-status, 89 procent af dem var i behandling, og 93 procent af dem var velbehandlede.

Selvom verdenssamfundet har gjort store fremskridt med at bremse hiv-epidemien og udrydde aids, er der stadig mange steder, hvor sygdommen er en stor udfordring.

Det gælder særligt for udsatte og sårbare befolkningsgrupper som, LGBT+ personer og sexarbejdere, men også for unge piger og kvinder i det sydlige og østlige Afrika. Derfor er det netop den region og de grupper, som AIDS-Fondet arbejder med i vores internationale programmer. Estimater fra UNAIDS viser, at:

10,5 procent af homoseksuelle mænd og andre mænd, der har sex med mænd i det sydlige og østlige Afrika har hiv. Blandt sexarbejdere er det 29,9 procent, og for transpersoner er det 17 procent.

Til sammenligning er det 5,7 procent af den voksne del af befolkningen i regionen, der er hiv-positive.

Særligt sexarbejdere og LGBT+ personer oplever diskrimination og kriminalisering i flere lande. Det afholder dem fra at søge test og behandling, da de risikerer politianmeldelse, fængsel og i værste fald dødsstraf. Det er en katastrofe for indsatsen mod hiv og aids.  

Hvis vi skal stoppe hiv-epidemien og udrydde aids, skal alle have lige adgang til test og behandling uanset køn, seksualitet og hvorvidt man er sexarbejder. 

Desværre viser tal fra UNAIDS, at kun 2,6 procent af de samlede udgifter til HIV-indsatser i 2023 var rettet mod de mest udsatte grupper. Derfor er AIDS-Fondets indsatser livsvigtige for de allermest sårbare.

Kampen mod hiv og aids er ikke gratis. Derfor er der brug for at verdens politikere – herunder de danske – afsætter de nødvendige midler.  

Indsatsen er nemlig stadig voldsomt underfinansieret. Særligt i de lande og regioner, hvor der er mest brug for den.  

I 2023 var der afsat 19,8 milliarder dollars til indsatsen i lav- og mellemindkomstlande. Det er et fald på 5 procent fra året før, og langt fra de 29,3 milliarder dollars, som UNAIDS vurderer, der er brug for i 2025, hvis vi skal udrydde aids inden 2030.  

Flere fakta om hiv og aids