Hurtigere frem og længere ud

med din hjælp!

Baka er gadejurist i Uganda. Han rykker ud, når LGBT+ personer bliver uretfærdigt fængslet eller tilbageholdt af politiet.

Ydmygelser og overgreb er desværre almindeligt. Derfor er det afgørende at nå hurtigt frem. Med en cykel kommer gadejuristerne hurtigere frem og længere ud.

Giv en cykel eller læs mere om Baka og gadejuristernes arbejde her på siden.

Støt gadejuristerne med et (h)julekort

Hver dag kæmper gadejurister for sexarbejdere og LGBT+ personers rettigheder.

De gør en enorm indsats i kampen mod hiv og aids.

Med en cykel kommer de hurtigere frem og længere ud – og kan hjælpe flere!

Støt hurtigt og nemt, så får du et (h)julekort og muligheden for at læse meget mere om Baka og hans arbejde.

Menneskerettigheder er hiv-forebyggelse

Hiv er en ulighedssygdom, som uden for Danmark rammer dem, der har mindst og lever under de mest usikre forhold. I Uganda er det sexarbejdere og LGBT+ personer. Det er dem, der har allermindst magt og indflydelse – både på deres eget liv og på det samfund, de lever i.

Loven diskriminerer

Lovgivningen i Uganda er aktivt imod LGBT+ personer og sexarbejdere. Homoseksualitet og sexarbejde er ulovligt og bliver straffet hårdt.

Forfølgelse og tilfældige fængslinger er derfor en konstant risiko i Uganda, hvis du er LGBT+ person eller sexarbejder. Og især mænd, der har sex med mænd, risikerer lange fængselsstraffe.

Gadejuristerne rykker ud

Derfor har en gruppe advokater besluttet sig for at gøre noget. AIDS-Fondets partner, som går under forkortelsen HRAPF, har siden 2010 uddannet 186 gadejurister, der hver dag kæmper for sexarbejdere og LGBT+ personers rettigheder – frivilligt.

Bliver du tilbageholdt af politiet? Så kommer der en gadejurist. Skal du for en dommer? Så kommer der en gadejurist. De rykker ud for at få dig løsladt. Gadejuristernes arbejde er uundværligt. De kender lovgivningen og rettighederne, og de kan navigere i det system, der for mange virker helt uoverskueligt.

Tid er afgørende

Men sommetider når hjælpen ikke hurtigt nok frem. Gerningsmanden er sluppet væk. Politiet har smidt sagen væk. Eller du har siddet længe i fængslet, uden mulighed for kontakt til omverdenen. Tid er vigtig, når du er tilbageholdt af politiet i et land, hvor ydmygelser og overgreb er almindeligt.

Derfor har gadejuristerne brug for cykler.

Med dem kan hjælpen komme hurtigere frem og helt ud i de små byer.

Baka går forrest for LGBT+ personer

En af gadejuristerne er Baka. Døgnet rundt kæmper han for LGBT+ personers rettigheder i Uganda.

Selv flyttede Baka hjemmefra som 15-årig for at skabe sig en tilværelse i Kampala. Siden har han ikke set sin familie. I dag er han 23 år.

Trusler stopper ham ikke

På trods af trusler og chikane er Baka klar til hver dag at rykke ud når telefonen ringer og endnu en person er blevet uretmæssigt anholdt eller tilbageholdt uden lovlig grund. Baka vandrer gaderne tynde og møder op om med rank ryg og loven i hånden for at få folk ud så hurtigt som muligt og inden sagen bliver videreført i retten.

”Politiet bruger næsten altid vold, når de anholder folk. Desuden kan det være både ubehageligt og farligt at være i en celle med andre mænd, hvis du er en del af LGBT-miljøet. Og hvis du kommer for retten og din familie får at vide, at du er homoseksuel eller transperson, bliver du ofte udstødt – og smidt ud af dit hjem,” siger Baka, som derfor altid rykker ud så hurtigt som muligt for at få de anholdte ud af detentionen og undgå en retssag.

Med en cykel når han hurtigere frem