Særdeles alsidig regnskabsassistent til AIDS-Fondet

Vil du være med til at sætte en ny standard for regnskabs- og administrationsopgaver i fondet?

AIDS-Fondet arbejder for at forebygge hiv, både via test og behandling, men også ved udviklingen af forebyggelsesmetoder og ny forskning. Målsætningen – både nationalt og internationalt – er at styrke rettighederne for de mest udsatte målgrupper, mennesker der lever med hiv samt bekæmpe stigma og diskrimination.

AIDS-Fondet søger en regnskabsassistent der kan sin debet/kredit og ved noget om CRM, som ikke er bange for diverse ad hoc-opgaver, og som på sigt kan være stedfortræder for vores nye økonomi- og administrationschef. Vi har høje ambitioner og mål, både for fremtidens arbejde i AIDS-Fondet, og for vores administration og økonomistyring. Din opgave vil således være at understøtte ledergruppen og forretningen, og derigennem sikre mest mulig tid til kerneopgaven for ledere og medarbejdere.

Regnskabsassistentens ansvar og opgaver omfatter:

  • Ansvar for den daglige bogføring omfattende debitor-, kreditor- og finansbogholderi.
  • Ansvar for CRM , dækkende systemadministration og bidragsyderadministration.
  • Ansvar for bank og betalingsservice samt offentlige instanser (NemID, virk.dk og e-Boks).
  • Medansvarlig for diverse HR-opgaver og superbruger administration i tidsregistreringssystem.
  • Medansvarlig for diverse sekretariatsopgaver, herunder bestyrelsesbetjening, forsikrings- og kontraktarkiv, samt backup for info-mail og receptionstelefon
  • Ad hoc styring af praktiske opgaver i samarbejde med administrationsassistent for ejendommen, lager og indkøb.
  • Ad hoc opgaver for direktøren samt økonomi- og administrationschefen.

Kompetencer:

  • Din uddannelsesmæssige baggrund er økonomisk som: regnskabsuddannet i privat eller offentlig virksomhed, akademimerkonom eller HD(R), revisor eller tilsvarende kombineret med den rigtige personlighed og relevant erfaring.
  • Du er superbruger af Navision og Excel.
  • Du har erfaring med CRM.
  • Du er ikke bange for diverse administrations- og HR-opgaver.
  • Du er frisk på nye projekter sammen med direktøren og økonomi- og administrationschefen.
  • Du har gerne kendskab til en eller flere af vores målgrupper.

AIDS-Fondet prioriterer inklusion og normkritik højt, og du kan derfor forvente en arbejdsplads som forholder sig aktivt til det. Du kommer til at arbejde i et miljø, hvor vi vægter medarbejdernes trivsel højt, og hvor vi plejer en god omgangstone og professionalisme i relation til kernemålgrupper og vision. Vi tilbyder ordnede forhold og løn på niveau med lignende organisationer.

Din arbejdsplads vil være i sekretariatet i hjertet af København, med enkelte rejser til vores øvrige lokationer i Danmark. Stillingen er på 37 timer, med tiltrædelse hurtigst muligt.

Send din ansøgning og CV til:

job@aidsfondet.dk senest den 10. december 2021

Du kan læse mere om os på: www.aidsfondet.dk

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte økonomikonsulent Mette Heise på mette@aidsfondet.dk.

Vi opfordrer alle uanset hivstatus, seksuel orientering, kønsidentitet, race, hudfarve, religion, politisk overbevisning, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.