Overfald og en hængt ged
En voksende homofobisk stemning mod transpersoner og homoseksuelle i Uganda gør det i dag mere usikkert at søge tilflugt i et krisecenter.
Af: Hanne Selnæs
Del 2
Godt gemt væk bag høje mure med afskrækkende glasskår på murens øverste kant, ligger et lille krisecenter for LGBT+ personer. Af frygt for deres liv har de søgt tilflugt her på en hemmelig adresse, hvor ingen burde vide, hvad og hvem der gemmer sig bare den store port for enden ad en blind vej.
Bag metalporten græsser geder fredeligt foran det lille beboelseshus med tre soveværelser. En enkelt seng i en tre-etagers køjeseng gør det ud for et hjem for hver af de ni unge mennesker, der lige nu bor på krisecentret.
Uganda har gjort store fremskridt i kampen mod hiv – men nogle risikogrupper er konsekvent blevet udeladt af den almindelige forebyggelsesindsats.
Det betyder, at forekomsten af hiv er større blandt sexarbejdere (31%), transpersoner (20%) og mænd der har sex med mænd (13%) end den er blandt den generelle befolkning (5,6%).
Men krisecentret er ikke længere et sikkert sted for de hjemløse unge. Da vi bliver lukket ind bag murene, er det kun få dage siden, at en af stedets beboere, en ung mand, blev slået ned på vej hen til krisecentret.
Han viser os de åbne sår og hudafskrabninger, han stadig har i ansigtet efter overfaldet. Samme aften fandt beboerne en af deres geder hængt. Til skræk og advarsel. En uge efter vores besøg bliver en anden beboer, en transkvinde, lokket i en fælde og overfaldet, voldtaget og efterladt bevidstløs på vejen mod et andet krisecenter i byen.
”Vi kan ikke længere være her. Vi må finde et andet sted,” siger lederen af organisationen bag krisecentret, som huser de udsatte beboere – unge transpersoner og homoseksuelle, som hidtil har følt sig i nogenlunde sikkerhed her på krisecentret.
Vi er på besøg med Baka. Han er en ung gadejurist i LGBT-miljøet, som kender de fleste af stedets beboere.
I dag er han er kommet for at snakke beskyttelse mod hiv og andre sexsygdomme med dem. Flere af dem tjener nemlig penge som sexarbejdere, og de er derfor ikke kun i fare for at blive overfaldet, men også i særlig risiko for at blive smittet med for eksempel hiv. Flere af beboerne er allerede hiv-positive.
Det er farligt at være gadejurist. Men jeg prøver ikke at tænke for meget på det. Hvis mit liv slutter, så er det sådan,
Uønsket ved begravelse af en ven
Efter besøget på krisecentret fortæller Baka om en homofobisk oplevelse, han selv har haft, da en af hans venner fra LGBT-miljøet blev slået ihjel. Vennen blev fundet død, myrdet med syv knivstik. Tre af dem i halsen.
Baka og en større gruppe af den myrdedes venner besluttede sig for at tage til begravelsen for at udtrykke deres solidaritet med familien, der havde mistet deres søn. Familien var klar over, at sønnen var homoseksuel.
.
Men da Baka og hans venner dukkede op, var de alligevel ikke ønsket:
”De forsøgte at give os skylden for sønnens død og sagde anklagende: ’I har taget vores søn og gjort ham til bøsse, og nu er han død’. Vi forsøgte at ignorere dem og tænkte, at det ville være bedre den næste dag, hvor selve begravelsen skulle finde sted.”
Næste dag var stemningen imidlertid ikke bedre. Tværtimod. Da Baka og vennerne ankom, begyndte nogle i forsamlingen at pege dem ud og tale højt om, at de var homoseksuelle:
”Vi blev bange for, at hele forsamlingen skulle vende sig mod os, så vi valgte at forsvinde derfra med det samme. For ellers tror jeg, at det kunne være gået rigtig galt,” siger Baka.
HRAPF, som er en af AIDS-Fondets partnere i Uganda, har siden 2010 uddannet 186 gadejurister, der hver dag kæmper for sexarbejdere og LGBT+ personers rettigheder – frivilligt.
I Uganda er der flere eksempler på, at forsamlinger har udøvet selvjustits og angrebet personer, de har ment var homoseksuelle eller transpersoner. Ligesom det ofte sker, at politiet uden grund anholder og begår vold mod formodede LGBT+ personer.
Hvad får Baka til at fortsætte det farlige arbejde som frivillig gadejurist? Hvor kommer modet fra og hvad er hans drøm? Du får svaret, når vi sender dig tredje og sidste kapitel af beretningen om den 23-årige Baka, som hver dag kæmper for LGBT+ personers rettigheder.
