En vaccine er kun effektiv, hvis udsatte grupper får adgang

Af Rikke Nagel, international chef, AIDS-Fondet

Coronavaccinen krævede massive offentlige investeringer at udvikle og udrulle, men det betalte sig. Vaccinen hjalp os igennem pandemien. I dag er det Internationale hiv-vaccine-dag og en god anledning til at huske, hvor vigtig en brik en vaccine er i kampen mod hiv. Hvis altså de mest udsatte får adgang til den.

Det er forår i Danmark, og coronaepidemien føles som et fjernt minde. De sidste babyblå mundbind samler støv i skuffer og tasker, og daglige opdateringer om pandemiens hærgen i Danmark og udlandet ligger ikke længere i toppen af nyhedsmediernes hjemmesider. Sådan er vores virkelighed, fordi vaccinen blev udviklet og i Danmark udrullet ekstremt hurtigt.

Uden vacciner er det svært at få bugt med smitsomme sygdomme. I 1980 blev virussygdommen kopper, som den første menneskelige sygdom nogensinde, erklæret udryddet af WHO efter en omfattende og målrettet vaccinationskampagne. Udover Corona har vacciner også spillet en kæmpe rolle i at få sygdomme som mæslinger, polio og ebola under kontrol.

En af de smitsomme sygdomme, der stadig ikke har en vaccine, og som endnu ikke er under kontrol globalt, er hiv. Hiv-epidemien blev først kendt i 1981, og siden er i alt næsten 80 millioner blevet smittet med hiv og over 36 millioner er døde som følge af aids på verdensplan.

Der er flere grunde til, at en effektiv hiv-vaccine endnu ikke er udviklet. For det første er aids-relaterede sygdomme den hyppigste dødsårsag for de 15-49-rige i det sydlige Afrika. Sådan er det ikke i de rige lande, hvor de fleste ressourcer til udvikling af nye medicinske teknologier, herunder vacciner, kommer fra. For det andet er hiv et kompliceret virus, der muterer lynhurtigt. Mængden af coronavirus-mutationer på to måneder klarer hiv-virus på én dag. Derfor er det et langt stræk at udvikle en vaccine.

Det koster mange penge at udvikle vacciner. Vi havde aldrig fået en effektiv Corona-vaccine uden de milliarder af dollars, der strømmede ind i offentlig støtte til forskning og udvikling. De rigeste samfund er klar til at investere rigtig mange penge i at udvikle vacciner for at stoppe en sundhedskrise, men måske mest, hvis det er en krise der direkte påvirker os selv?

Danmark har siden 2001 støttet det Internationale AIDS Vaccine Initiativ (IAVI) og indsatsen for at udvikle en hiv-vaccine, men overordnet set falder støtten fra vestlige lande til hiv-forebyggelse. Det på trods af, at det betaler sig. Undersøgelser viser gang på gang, at vaccine-udvikling og -udrulning giver pengene tilbage mange gange igen i form af bedre folkesundhed og produktivitet i befolkningen. Det så vi også i forhold til Corona, hvor vaccinen medvirkede til, at vi kunne åbne samfundet igen.

Med til solstrålehistorien om Corona-vaccinen hører det overskyggende faktum, at mens vi i Danmark har næsten 80% færdigvaccinerede, så er dette tal på langt under 5% i Afrika. Ikke alle lande har fået bugt med pandemien og nye varianter kan stadig dukke op. Sådan må det ikke gå med en hiv-vaccine.

En hiv-vaccine er et vigtigt og helt essentielt forebyggelsesværktøj. Den har potentialet til kraftigt at nedbringe antallet af nye hiv-tilfælde og herved redde millioner af liv. Særligt blandt de allermest udsatte grupper såsom mænd der har sex med mænd, transpersoner, sexarbejdere, stofbrugere og indsatte i fængsler, samt teenagepiger og unge kvinder i Afrika. Grupper, der i forvejen er de mest udsatte i samfundet, som ofte oplever diskrimination, stigma, vold og i nogle tilfælde forfølgelse.

Derfor skal vi, når vaccinen kommer, sikre, at den bliver tilgængelig for de mest udsatte i landene med de største hiv-problemer.

Det er vigtigt, at Danmark og andre rige lande går forrest og fortsat investerer i forskning og udvikling af vacciner og forebyggelse af hiv og andre smitsomme sygdomme, der hvert år slår mange mennesker ihjel.
Danmark har en unik position til at fremme lige adgang til sundhed og sikre, at en ny vaccine når de personer og grupper, som har allermest brug for den.