AIDS-Fondet søger en forebyggelseskonsulent (barselsvikariat)

Er du engageret og udviklingsorienteret og trives du blandt dygtige kollegaer, så er stillingen måske noget for dig?  

AIDS-Fondet arbejder med seksuel sundhed for udsatte grupper via test, behandling og rådgivning. Målsætningen – både nationalt og internationalt – er at styrke rettighederne for de mest udsatte målgrupper, mennesker der lever med hiv samt bekæmpe stigma og diskrimination.   

Du vil blive en del af vores nationale afdeling, der driver vores Checkpoint klinikker i hele landet, hvor vi tilbyder rådgivning og test for sexsygdomme til unge i alderen 15-29 år og LGBT+ personer. Sammen med engagerede kollegaer – vi er eksperter inden for vores område – skal du være med til at udvikle og kvalitetssikre vores arbejde.  

Dit primære arbejdsområde vil være:

  • Udarbejde ansøgninger og årlige afrapporteringer til bevillingsgivere  
  • Bidrage til vidensdeling i organisationen  
  • Fungere som projektleder på det internationale samarbejde i Fast Track Cities-projektet med særligt fokus på hiv/aids 
  • Kvalitetssikring og analyse af data til brug for udvikling af AIDS-Fondets indsatser  
  • Løbende datatræk i Excel og CRM   

Vi forventer, at du:

  • Har kendskab til eller interesse for vores målgruppe  
  • Har erfaring med projektledelse og trives med at være den der har overblik  
  • Har erfaring med monitorering og evaluering 
  • Har erfaring med at arbejde med store mængder data, herunder erfaring med at arbejde i Microsoft Excel og CRM-systemer 
  • Behersker dansk og engelsk på højt niveau  
  • Har en relevant videregående uddannelse 
  • 3-5 års erfaring fra en lignende stilling  

 Inklusion og normkritik er en del af AIDS-Fondets dna. Du kan derfor forvente en arbejdsplads med højt til loftet og frihed under ansvar. Du kommer til at arbejde i et miljø præget af god trivsel og godt humør, en uformel omgangstone og stor professionalisme i relation til kernemålgrupper og vision.   

Ansættelsesforhold:

Din arbejdsplads vil være i vores lokaler i hjertet af København: Vestergade 18E, 1456 København K, og du vil indgå i et oplæringsforløb med løbende sparring.  

Stillingen er et barselsvikariat på 30 timer om ugen. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. september 2023 og frem til 30. juni 2024.  

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi tilbyder sundhedsforsikring.  

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte National Chef Lotte Kehlet på telefon: 88 33 56 51  

Ansøgning:

Send din ansøgning og CV til: job@aidsfondet.dk senest torsdag den 8. juni 2023 

Vi forventer af afholde første runde ansættelsessamtaler tirsdag den 13. juni 2023 og anden runde samtaler torsdag den 15. juni 2023 

Vi opfordrer alle uanset hivstatus, seksuel orientering, kønsidentitet, hudfarve, religion, politisk overbevisning, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.   

Vi glæder os til at modtage din ansøgning