Vil du med os på Roskilde?

Vil du gerne være med til at samle penge ind til et godt formål? Har du lyst til at snakke med en hel masse festivalgæster? Er du en haj til at sælge?

Så skal du med AIDS-Fondet på Roskilde og sælge tatoveringer.

Hvad skal du?

  • Sælge engangstatoveringer til festivalens gæster på campingområdet og på festivalpladsen.
  • Arbejde 4 dage i løbet af festivalperioden. Du kan lægge dagene, hvordan du vil, men de fleste vælger at arbejde allerede fra søndag den 25/6, så de har fri de fleste musik-dage.
  • Have en vagt 8 timer hver dag, hvoraf de 6 timer går med at sælge tatoveringer.

Hvad får du?

  • En billet til Roskilde Festival 2017
  • Mulighed for at sove i AIDS-Fondets camp på Berendsens grund bag ved Orange Scene. Her er både god plads og varme bade
  • Mulighed for at være en del af en fantastisk frivilliggruppe
  • Morgenmad og fyraftensøl på arbejdsdage

Hvis du har lyst til at høre noget mere om frivilligtjansen på Roskilde, så skriv til pia@aidsfondet.dk hurtigst muligt.