Susse Wold har jubilæum - I spidsen for AIDS-Fondet i 30 år

Susse Wold har været præsident for AIDS-Fondet i 30 år. Det markerer AIDS-Fondet med en eksklusiv velgørenhedsreception på den franske ambassade. H.K.H. Prinsesse Marie deltager som AIDS-Fondets protektor i markeringen af jubilæet.

I 1986 blev Susse Wold præsident for AIDS-Fondet. I en tid, hvor mange vendte hiv-smittede ryggen, kæmpede Susse Wold for at nedbryde fordomme mod mennesker med hiv og aids.

Nu, 30 år efter, står Susse Wold stadig som den kraftigste fortaler for, at hiv-smittede skal mødes med samme omsorg og sympati som mennesker, der lever med andre alvorlige sygdomme.

- Efter 30 år som præsident for AIDS-Fondet har jeg stadig en drøm. Drømmen om en verden uden aids. En verden uden diskrimination af mennesker, der lever med hiv, siger Susse Wold.

Stor betydning for AIDS-Fondet
Susse Wolds rolle i AIDS-Fondet har afgørende betydning for, hvor AIDS-Fondet står i dag. Derfor fejres hun med en eksklusiv velgørenhedsreception på den franske ambassade den 9. november.

Den Franske Ambassadør François Zimeray ser frem til at fejre Susse Wolds store engagement i AIDS-Fondet og fortæller, hvorfor han lægger hus til velgørenhedsreceptionen.

​- AIDS-Fondets arbejde er ikke kun en kamp mod en virus, men også en kamp mod fordomme, udtaler Ambassadøren.

- Susse Wold har haft stor betydning for AIDS-Fondet og vores arbejde med at rejse penge til forskning, information og patientstøtte. Det er helt unikt, at en så stor kunstner har holdt fast i én sag gennem så mange år, siger Klaus Legau, der er direktør i AIDS-Fondet.

- At fejre Susse Wolds jubilæum er en ære, fordi hun har bidraget med integritet og troværdighed til AIDS-Fondets arbejde. Samtidig er jeg glad for, at Susse Wold har valgt, at anledningen skal bruges til at rejse penge til hiv-forskning, siger Klaus Legau.

Receptionen er for særligt indbudte, og Susse Wold skriver i invitationen, at hun hverken ønsker sig blomster eller vin.

- Jeg fejrer mine 30 år med en donation til AIDS-Fondet. Det vil være den største gave, hvis andre har lyst til at gøre det samme, skriver Susse Wold, der ønsker at rejse penge til forskning.

Prinsesse Marie deltager
H.K.H. Prinsesse Marie deltager som protektor i markeringen af Susse Wolds 30-års jubilæum som præsident for AIDS-Fondet. H.K.H. Prinsesse Marie har været protektor for AIDS-Fondet siden 1. december 2012.

AIDS-Fondets formand, overlæge Gitte Kronborg, fortæller om forskning inden for hiv og aids, og derudover vil der være en række musikalske indslag.

Hvis du ønsker at give et bidrage i anledningen af Susse Wolds jubilæum, så kan du gøre det via MobilePay på 53 39 07 08 eller på vores særlige donationsside gave.aidsfonde