AIDS-Fondet med Danmark til eksamen i FN

Finansminister Kristian Jensen og Mille Herskind, international projektleder i AIDS-Fondet, forud for et af møderne

AIDS-Fondet er del af den danske delegation ved denne uges FN-møde om verdensmålene, der afholdes i New York. Her skal finansminister Kristian Jensen (V) onsdag redegøre for Danmarks bidrag til FN-målene, der bla. rummer målet om at standse hiv-epidemien. 

 

I denne uge er Danmark skal til eksamen i FN’s Verdensmål, der frem mod 2030 skal sikre bæredygtig udvikling på områder som sundhed, fattigdom, uddannelse, ligestilling og klima.


Onsdag i denne uge redegør finansminister Kristian Jensen på et politisk FN-topmøde for Danmarks indsats og indholdet i den 140 sider lange rapport, Danmark har afleveret forud for den frivillige eksamen.
 

AIDS-Fondet er med i den officielle delegation og har to medarbejdere, Mille Herskind og Jane Fogedby, med i New York. Her vil de sætte fokus på hiv og aids, der en del af verdensmål 3 om sundhed.

Du kan læse regeringens rapport her

 

NGO’er kommer med anbefalinger
AIDS-Fondet har bidraget til en rapport, der kommer med 83 konkrete anbefalinger, der kan være med til at styrke Danmarks arbejde med FN’s verdensmål.

Det er Mellem Folkeligt Samvirke, som har taget initiativ til rapporten, hvor forskellige organisationer har kommer med anbefalinger for hvert af de 17 verdensmål.

AIDS-Fondet og Sex & samfund har på vegne af Sundhedsnetværket bidraget i forhold til verdensmål 3, der handler om sundhed. 

Du kan læse hele rapporten, der er på engelsk, her