Checkpoint Odense søger receptionist

Checkpoint Odense søger receptionist

Checkpoint er et forebyggelses-, test- og rådgivningstilbud, som har klinikker i de større byer, hvor vi tilbyder rådgivning og test for sexsygdomme til unge i alderen 15-29 år og alle LGBT+ personer. Vi fokuserer på koblingen mellem seksuel og mental sundhed og er et lavtærskeltilbud i øjenhøjde med brugeren.

Vi søger en timelønnet receptionist til klinikken i Odense.

Dine opgaver:

  • Have fokus på at skabe en tryg atmosfære i venteværelset
  • Være opsøgende, imødekommende, smilende og servicemindet
  • Registrere journaler i lægesystem, være med til at sikre et godt flow og nedbringe ventetid
  • Være med til at præge kvalitetssikringen og udviklingen i Checkpoint
  • Deltage i personalemøder

Vagter i Checkpoint Odense er mandage og tirsdage fra kl. 15:30-18:45. Vi forventer at du kan tage minimum tre vagter om måneden. Stillingen er aflønnet.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Ikke kun har lyst til at løse en opgave, men har lyst til at gøre en forskel for den enkelte der opsøger Checkpoint
  • Har et højt servicegen og gerne erfaring fra servicefag
  • Har kendskab til – eller interesse for – minoriserede grupper og LGBT+ miljøet
  • Er struktureret, har et godt overblik og et personligt overskud
  • Anvender dansk, engelsk og gerne flere sprog som arbejdssprog

 

Arbejdsstedet bliver med udgangspunkt i Checkpoints lokaler i Jernbanegade 16, 1. sal, Odense C. Stillingen er med ansættelse fra midt marts. Du vil indgå i et oplæringsforløb med løbende sparring og supervision. Du kan læse mere om Checkpoint og vores arbejde her: www.checkpoint.dk

Inklusion og normkritik er en del af Checkpoints dna. Du kan derfor forvente en arbejdsplads med højt til loftet og frihed under ansvar. Du kommer til at arbejde i et miljø præget af god trivsel og godt humør, en uformel omgangstone og stor professionalisme i relation til kernemålgrupper og vision.

Ansøgning:

Ansøgning og CV sendes pr. e-mail til job@aidsfondet.dk senest torsdag d. 29. februar 2024. Skriv i emnefeltet: Ansøgning Checkpoint Odense Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag d. 6. mart 2024 fra kl. 10:30.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte klinikansvarlig Louise Petersen på tlf. 88 33 56 12.