Sådan dyrker I analsex

Sørg altid for at beskytte dig og din partner, når I dyrker analsex. Her finder du gode råd og vejledning til, hvordan du dyrker analsex, og hvad du skal være opmærksom på.

Før du trænger ind:

  • Som den indtrængende part kan du gøre din sexpartners endetarm modtagelig fx ved at berøre hans endetarmsåbning let med en finger, inden du trænger ind
  • En anden mulighed er rimm​ing - dvs. at slikke omkring endetarmsåbningen. 
  • Brug rigeligt med vand- eller silikonebaseret glidecreme
  • Det er også en god idé at smøre glidecreme rundt omkring endetarmsåbningen og lige indenfor åbningen

Sikker analsex

  • Brug kondom og glidecreme, når I dyrker analsex
  • Glidecremen skal være silikone- eller vandbaseret
  • Kondomer og glidecreme brugt fra start til slut er den bedste beskyttelse mod hiv og andre sexsygdomme
  • Lyt altid til din partner, så I ikke overskrider hinandens grænser
  • Hvis I dyrker rimming, bekytter I jer bedst ved at placere en slikkelap mellem tungen og partnerens røv

Når du trænger ind:

  • Som den indtrængende part kan det være en hjælp at vide, at endetarmen skifter retning undervejs. De første 7-8 cm. peger endetarmen mod navlen, hvorefter den skifter retning mod ryggen
  • Forestil dig, at du står eller ligger med din mave mod hans ryg. Du trænger altså ind i ham bagfra. Her kan du sigte mod navlen de første 7-8 cm, trække dig lidt baglæns, når du møder modstand, og resten af vejen sigte mod hans rygrad

Når han trænger ind i dig:

  • Du kan gøre det lettere for din partner at trænge ind i dig ved at spænde lidt i ringmusklen og derefter slappe af, idet han trænger ind i dig
  • Hvis ikke det fungerer, kan I prøve følgende trick: Den sexpartner sætter en finger eller sin pik mod din endetarmsåbning. Han holder den helt stille i 15 sekunder og trykker forsigtigt, hvorefter åbningen plejer at give efter, fordi musklerne slapper af
  • En anden mulighed er, at han trækker sig ud igen og prøver igen efter et stykke tid
  • Af og til kan det gøre lidt ondti starten, men smerten plejer at aftage efter et halvt minuts tid. Gør det stadig ondt, så afbryd
  • Det er altid den, der tager imod, som skal afgøre, om det ondt på en god måde, eller om I skal stoppe

Din endetarm tager normalt ikke skade ved analsex

Derfor er analsex risikabelt

Analsex kan være en smittevej for hiv, hvis I dyrker ubeskyttet sex. Her finder du information om, hvordan hiv smitter ved analsex, og hvordan I beskytter jer.

 

Hverken endetarmsåbningen eller selv endetarmen - som er 15-20 cm lang - tager normalt skade ved analsex. Der er heller ingen risiko for, at din endetarmsåbning bliver slidt, slap eller springer, fordi du dyrker analsex.
Dog er slimhinderne i endetarmen meget følsomme, så der let kan komme rifter - særligt hvis I ikke bruger rigeligt med glidercreme. Det er derfor, analsex er risikabelt ift. smitterisiko med hiv og andre sexsygdomme.
Være opmærksom på, at der kan opstå skader, hvis I anvender vold eller fører for store ting op.

Derfor er det en god idé at lytte til din egen og din partners krop og stoppe op og tage en pause, hvis det gør for ondt.

Analsex kan gøre ondt

Det, der oftest får analsex til at gøre ondt, er, når ham, der trænger ind, går for hurtigt frem. 
Musklerne i endetarmen er kontrueret til at presse afføring ud, og derfor vil man møde modstand i det øjeblik, man forsøger at trænge ind, medmindre man har forberedt endetarmen på indetrængen.
Det gør ondt og er ubehageligt, når musklen trænger sig sammen, men det er ikke farligt.