Kondomers sikkerhed og størrelser

Kondomers sikkerhed er helt oppe på omkring 98 pct., når man sætter kondomet rigtigt på, og hvis man bruger kondom fra start til slut.

Risikoen for at kondomet går i stykker øges hvis:

  • I boller hårdt eller længe (mere end 30 minutter) uden at skifte kondom undervejs
  • I undlader at bruge glidecreme, eller hvis I bruger andet end vand- eller silikonebaseret glidecreme
  • Den, der kondomet på, har piercinger på pikken eller pikhovedet
  • I ikke bruger den rigtige størrelse kondom

Hvis kondomet går i stykker

Det kan ske, at kondomet går i stykker eller glider af, mens man har sex. Ofte finder man først ud af det, når man trækker sig ud efter at være kommet

Har du oplevet at kondomet er sprunget eller gledet af, bør du overveje, hvor stor risikoen kan være for hiv-smitte

Brug altid CE-mærkede kondomer

Kun CE-mærkede kondomer er lovlige i EU. Alligevel sker det ind imellem, at ulovlige kondomer kommer ud på markedet. Tjek derfor, om kondomet er CE-mærket

Sådan finder du din størrelse kondom

Bruger du den rigtige størrelse kondom, opnår du den bedste beskyttelse og den bedste sex.
Her finder du en guide til, hvordan du finder din størrelse kondom.

Størrelsen er vigtig for din sikkerhed

Bruger du ikke den rigtige størrelse kondom, øger du risikoen for at smitte eller blive smitte med hiv og andre sexsygdomme:

  • Er kondomet for lille, er der risiko for, at kondomet springer
  • Er kondomet for stort, er der risiko for, at det glider af

Det er nemt at finde ud af, hvilken størrelse du skal bruge - følg blot guiden her:

Når du køber kondomer, skal du være opmærksom på:

  • Det er pikkens tykkelse, der afgør, hvilken størrelse kondom du skal bruge - ikke pikkens længde
  • Pikken er først fuldt udvokset, når du er omkring 21 år
  • Mange producenter kalder af og til kondomet X-large eller XX-large, selvom kondomet er en helt almindelig standardstørrelse - tjek derfor altid størrelsen på bagsiden af pakken 
  • Det er ikke alle steder, du kan købe kondomer i mange forskellige størrelser. Langt de fleste steder sælges der kun standardstørrelse. Du kan købe mange forskellige størrelse kondomer i AIDS-Fondets webshop.