Checkpoint København

Hos Checkpoint kan du få en hiv-test hurtigt, gratis og anonymt. Du møder erfarne rådgivere, der er vant til at tale om sex og rådgive om hiv og andre sexsygdomme

Hos Checkpoint kan du blive testet for hiv og syfilis samt få rådgivning. Det er anonymt og gratis, og du får svar med det samme.
Du møder kompetente rådgivere, der har stor erfaring med at rådgive om hiv, sikker sex og andre sexsygdomme.

Checkpoint henvender sig primært til:

  • mænd, der har sex med mænd
  • personer med anden etnisk baggrund end dansk

Sådan foregår testen
Nedenfor kan du se, hvordan en test foregår i Checkpoint:

 

 

Bliv testet regelmæssigt

Det er en god idé at blive testet regelmæssigt for hiv og andre sexsygdomme, hvis du:

  • har skiftende sexpartnere eller mange sexpartnere
  • ved, at du har været udsat for risiko
  • eller vil droppe kondomet sammen med din nye kæreste

Testen er en prik-test, hvor rådgiveren prikker din finger og overfører en dråbe blod på et test-kit. 
Kort tid efter får du svar på, om testen er positiv eller negativ. Hvis testen viser negativ, betyder det, at der ikke er fundet antistoffer mod hiv i dit blod.
Dog skal du være opmærksom på, at det kan tage op til to måneder at udvikle hiv-antistoffer. 

IN ENGLISH

Learn more about HIV testing here.

Hvis testen er positiv
Hvis testen viser positiv, er du i gode hænder hos rådgiverne i Checkpoint.
Enhver positiv hiv-test skal bekræftes af en såkaldt konfirmatorisk test. Derfor formidler vi kontakten til hospitalet, hvor du får taget den konfirmatoriske blodprøve for at være helt sikker på, om du er smittet med hiv og skal i behandling.

Bliv vaccineret for hepatitis B
Er du bøsse og bor i Region Hovedstaden kan du desuden blive vaccineret gratis for hepatitis B.
Vaccinationen kræver, at du ringer og bestiller tid på: 88 33 56 33