Etiopien

Sammen kan vi skabe en generation uden hiv i Etiopien

I Etiopien lever mere end 100.000 børn med hiv. Hver fjerde barn, der bliver født af en hiv-positiv mor, bliver smittet ved fødslen. Det sker på trods af, at smitten sagtens kan forhindres.

AIDS-Fondet og den lokal organisation Volunteers for Family Development (VODAF) i Etiopien har udviklet en metode, der sikrer, at ingen børn bliver smittet med hiv. Metodens effektivitet skyldes, at det er en komplet all-round indsats, der tager højde for alle de udfordringer, som kvinderne har:

God amning af spædbørn er afgørende for, at de kan opbygge et stærkt immunforsvar. Men mange mødre er for fattige og for dårligt ernærede til, at de kan producere nok mælk til deres nyfødte. Derfor uddeler vi mælk til moderen de første seks måneder efter fødslen. Herefter går mælken i stedet til barnet indtil barnet fylder 12 måneder. Det er et supplement, der sikrer, at barnets immunforsvar er stærkt nok til at bekæmpe virussen. Denne metode er anbefalet af WHO og sikrer effektivt mod, at barnet bliver smittet med hiv gennem modermælken.

Vi betaler for transport til og fra hospitalet både til de indledende sundhedstjek og til selve fødslen. Mange kvinder bor langt fra et rigtigt hospital, og de har ikke råd til transport. Derfor bliver mange børn født under dårlige forhold, som øger risikoen for komplikationer og overførsel af hiv.

Vi arrangerer særlige mødregrupper for hiv-smittede, der mødes to gange om ugen. I grupperne kan de snakke om de udfordringer de møder med stigma og diskrimination i hverdagen og de kan hjælpe hinanden til at tage deres medicin hver dag, hvilket er nødvendigt for at sikre barnet mod hiv. I Etiopien dropper mere end 60 % af kvinderne ud af de nationale mødregrupper, hvilket øger risikoen for, at de ikke følger deres behandling og dermed for, at barnet bliver smittet.

Vi arrangerer også fædregrupper. I Etiopiens mandsdominerede samfund er det afgørende for både mor og barns sundhed at faren forstår deres problemer og bakker op. Der har vist sig en overraskende stor interesse blandt fædrene til at lære mere om graviditet, sundhed og ikke mindst, hvordan man beskytter sit barn mod hiv.

Vi uddanner frivillige kvinder i området til at gå fra dør til dør og sikre, at alle gravide kvinder bliver testet for hiv, og at de hiv-positive følger deres mødregrupper og tager deres medicin. Kvinderne kommer selv fra det fattige område, og de kender ofte mødrene personligt. Det gør, at de kan relatere på en helt anden måde. De frivillige får særlig uddannelse i forebyggelse af hiv og aids, sundhed for mødre og spædbørn samt rådgivning og vejledning.

Vi arbejder med nogle af de allermest udsatte kvinder i Etiopien. De bor i et ekstremt fattigt område af landets hovedstad Addis Ababa, hvor der er stor mangel på sundhedstilbud, dårlig infrastruktur, stor fattigdom og ikke mindst på viden om hiv og aids.

Vi ved, at metoden virker. I Etiopien bliver 25 % af alle børn, født af hiv-positive kvinder, smittet med hiv, men denne metode har bevist en smitterate på 0 %. Den er desuden anbefalet af WHO, Verdenssundhedsorganisationen. Metodens effektivitet skyldes særligt de mange frivillige, som går fra dør til dør og sikrer, at kvinderne kommer til deres mødregrupper og følger deres behandling. De frivillige kommer selv fra området, de er selv mødre, og flere af dem er hiv-positive. Det betyder, at de kan relatere til mødrene på en helt anden og bedre måde end de offentlige sundhedsansatte kan. Det kan blandt andet ses ved, at der ikke er nogen, der dropper ud af vores mødregrupper. Til sammenligning er det 60 % af alle kvinder, der dropper ud af de offentlige tilbud om mødregrupper.

STØT EN GENERATION UDEN HIV

Vi har brug for din hjælp til at skabe en generation uden hiv i Etiopien.

Giv dit bidrag via mobile pay 53 39 07 08 eller gå til vores donationsside

150 Kr. = mælk til mor og spædbarn i en måned

200 Kr. = transport til hospitalet

900 Kr. = mødregruppe for 20 kvinder i et år

900 Kr. = fædregruppe for 20 fædre i et år