Anonym telefonisk rådgivning

33 91 11 19

Hverdage kl. 10- 14

.

Støtte til hiv-smittede

Hiv-medicinen er i dag så effektiv, at mange lever fint med hiv. Men der er stadig mange hiv-smittede, som er hårdt ramt socialt, økonomisk og helbredsmæssigt.

AIDS-Fondet tilbyder personlig rådgivning til hiv.smittede og pårørende. Rådgivningen er gratis.

Heldigvis er behandlingen i dag så effektiv, at hiv-smittede generelt har et godt helbred og kan se frem til et langt liv uden gener. Alligevel bliver mange hiv-smittede fortsat ramt hårdt økonomisk, helbredsmæssigt og socialt. Dem hjælper AIDS-Fondet. Det sker dels gennem uddeling af legater til hiv-smittede børn og til de voksne hiv-smittede, der er hårdest ramt, og dels gennem tilbud om psykosocial rådgivning og andre terapeutiske tilbud.

Patientlegater
Voksne hiv-smittede kan ansøge AIDS-Fondet om et patientlegat på 10.000 kr. Selvom pengene hverken kan fjerne hiv eller kurere ensomhed, kan de gøre hverdagen lidt lettere på områder, hvor det offentlige ikke kan hjælpe. Det kan samtidig give ansøgeren tiltrængt støtte, anerkendelse og følelsen af en udstrakt hånd. Til hiv-smittede børn er hvert legat på 4.000 kr., og børn kan modtage støtte hvert år, til de fylder 18 år. Se hvordan man søger AIDS-Fondets patientlegater her.
 
Hvert år modtager AIDS-Fondet ca. 300 ansøgninger om patientstøtte. Fælles for alle ansøgerne er, at de har brug for hjælp til det økonomiske, typisk fordi de ikke kan arbejde på grund af fysiske bivirkninger eller psykiske belastninger.
 
Det er ofte mennesker uden ressourcer – økonomiske såvel som sociale – der søger AIDS-Fondets patientstøtte. Det er bare ikke dem, vi møder i offentligheden. Det er ofte helt beskedne og praktiske ønsker, ansøgerne beskriver i deres ansøgninger, som støtte til en støvsuger, tandlægeregninger, nye gardiner eller lidt nyt tøj. Eller til en computer, så de kan møde nye mennesker på nettet. Mange har mistet venner og familie i kraft af deres diagnose - eller hemmeligholdelsen af denne. Andre har brug for hjælp til at starte på en frisk. Ansøgernes historier er alle meget unikke og fortæller om helt forskellige liv, men der er alligevel flere fællestræk. De fortæller om tabu og fordomme omkring hiv, problemer med at få et kærligheds- eller sexliv til at fungere, fysiske bivirkninger og alvorlige sygdomme. Mange lever i isolation fra omverdenen, med svære depressioner og modløshed.
AIDS-Fondets patientstøtteordning er til for at yde støtte og håb til nogle mennesker, der slås med hele livet.

Relaterede emner

Cookies

En cookie er en lille tekstfil, der giver mulighed for at lagre oplysninger eller tilgå allerede lagrede oplysninger på brugerens pc, smartphone, ipad eller lignende med det formål at indhente data om brugeren.