Anonym telefonisk rådgivning

33 91 11 19

Hverdage kl. 10- 14

.

Hvordan smitter hiv?

Hiv er ikke så smitsom, som mange tror. Der skal både en del virus til, og der skal være et sted, hvor hiv kan komme ind i blodbanen.

Hiv er en alvorlig sygdom, men der er ingen grund til at gå og være nervøs for at blive smittet. At hiv kan gøre alvorlig skade på immunforsvaret er nemlig ikke ensbetydende med, at sygdommen smitter meget nemt. Faktisk skal der en del til for at blive smittet med hiv, og man kan slet ikke blive smittet i dagligdags situationer.
 
Hiv smitter kun gennem blod, skedesekret, sædvæske, forsperm og modermælk. Disse kropsvæsker indeholder så koncentrerede mængder af hiv-virus, at de kan overføre smitte.
 
Hiv skal direkte ind i blodbanen, for at der kan ske overførsel af smitte. Det kan ske ved at:
 
  • dyrke sex uden kondom
  • dele sprøjte med en hiv-smittet
  • smitten overføres fra mor til barn under fødslen
  • den hiv-smittede mor ammer sit barn
 
Hiv smitter ikke ved almindelig social kontakt, kys, kram og knus samt ved at dele toilet eller drikke af samme kop, og hiv kan ikke overføres af insekter.
 
Man kan kun blive smittet med hiv, hvis man har været i kontakt med blod, sæd eller skedesekret fra en hiv-smittet.

Ring til Aidslinien: 33 91 11 19

Du kan få svar på spørgsmål om hiv, smitterisiko, hiv-test, andre sexsygdomme og sikker sex ved at ringe til Aidslinien.

Åbningstider for Aidslinien:
Hverdage: 10-14
 

Aidslinien holder nytårslukket den 30. December.

Cookies

En cookie er en lille tekstfil, der giver mulighed for at lagre oplysninger eller tilgå allerede lagrede oplysninger på brugerens pc, smartphone, ipad eller lignende med det formål at indhente data om brugeren.