Anonym telefonisk rådgivning

33 91 11 19

Hverdage kl. 10- 14

.

Bliv frivillig

AIDS-Fondets frivillige gør en forskel! Her kan du blive en af dem, der kæmper mod hiv og aids.

Meld dig som frivillig i København, Aarhus eller Odense

Der er mange måder at være frivillig i AIDS-Fondet på, og det er op til dig, hvad du vil arbejde med, og hvor aktiv du vil være -  al hjælp er god hjælp.

Hos os vil du gøre en forskel, få mange gode oplevelser og en stor viden om hiv og aids.

Du vil høre til blandt mere end 100 frivillige i alle aldre, som er fælles om at sætte sygdommen på dagsordnen og bekæmpe den.

Så vil du være en del af kampen mod hiv?

Vi har en række forskellige områder og projekter, du kan blive en del af. Her kan du se hvilke:

København

Aarhus

Odense

AIDS-Fondets frivillige er uvurderlige. Frivillige er en del af alle AIDS-Fondets aktiviteter, og gør kampen mod hiv synlig og holder den på dagsordenen.

Vores frivillige kommer fra alle dele af Danmark og er i alle aldre - dog skal man være fyldt 15 år, for at være frivillig for AIDS-Fondet.

Som frivillig kan du være med til at samle penge ind, dele kondomer ud, hverve medlemmer og sælge kampagne-merchandice. Frivillige rådgiver, de deler viden, de deltager... Arbejdet er givende og gør en forskel. Så kontakt AIDS-Fondets og bliv en del af det hele!

AIDS-Fondets frivillige arbejder blandt andet med:

  • Checkpoint
  • Opsøgende arbejde i MSM-miljøet
  • Opsøgende arbejde blandt etniske minoriteter
  • Driften af Café Lone
  • Kontoropgaver
  • Indsamlinger
  • Kampagner

De frivilliges hovedopgaver er:

  • Hvervning af nye støttemedlemmer - Støttemedlemmer er med til at sikre Fondets stabile økonomi og muligheden for at arbejde effektivt og langsigtet.
  • Salg og synlighed - Frivillige deltager i kampagner og arrangementer og sørger for at AIDS-Fondets sløjfer og kampagneprodukter bliver både solgt og set: Det er nemlig lige så vigtigt som kroner og ører.
  • Kontorhjælp - En række frivillige hjælper AIDS-Fondet med at holde de administrative udgifter på et minimum, så pengene går til sagen og ikke til administration.
  • Deltagelse i AIDS-Fondets projekter - Mennesker med særlige kompetencer hjælper med AIDS-Fondets projekter. Fx hjælper journalister, fotografer, ingeniører, fundraisere, bibliotekarer og mange flere.
  • Selvstændige projekter - Frivillige med gode ideer og evner for selvstændige opgaver kan lave arrangementer til fordel for AIDS-Fondet. Der er mulighed for rådgivning og sparring med AIDS-Fondets projektmedarbejdere.

Alle AIDS-Fondets frivillige bliver uddannet alt efter hvilke opgaver de har.

Aidslinien er klar til at svare på spørgsmål om hiv, andre sexsygdomme og sikker sex. Aidsliniens frivillige sidder klar til at svare på spørgsmål om hiv, andre sexsygdomme og sikker sex.

Cookies

En cookie er en lille tekstfil, der giver mulighed for at lagre oplysninger eller tilgå allerede lagrede oplysninger på brugerens pc, smartphone, ipad eller lignende med det formål at indhente data om brugeren.